Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Transportmidler - Mønt, Maal og Vægt hos Grækerne i Oldtiden - Mønt, Maal og Vægt hos Romerne i Oldtiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
MØNT. MAAL OG VÆGT HOS ROMERNE I OLDTIDEN.
(egentlig Benævnelsen paa en Vægt). Den attiske Talent ækvivalerede, naar
man ser bort fra Kobbertilsætningen i vore Guld- ög Sølvmønter og
sammenligner Guldværdi med Guldværdi og Sølvværdi med Sølvværdi, omtrent 4000
Kroner; den deltes i 60 Miner (omtrent 66 Kroner); Minen udgjorde 100
Drachmer, altsaa omtrent 66 Øre; paa Drachmen gik 6 Oboler (c. 11 Øre);
af endnu mindre Mønter nævnes Chalkus. Maalsbetegnelserne vare for
Længdemaalenes Vedkommende hentede fra og benævnede efter forskjellige
Dele af det menneskelige Legeme. De hyppigst forekommende Længdemaal
ere Daktylos (en Fingersbrede), Kon dylo s (det Dobbelte af en Daktylos),
Dochme (= 4 Daktyl.), Pus (Fod = 4 Dochmer), Pechys (— 6 Dochmer)
og for længere Vejmaal Stadiet = 600 Fod o. fl. Undertiden bestemme de
græske Historieskrivere Afstande efter det persiske Maal, Parasangen (=30
Stadier) eller det ægyptiske Schoinos (= 60 Stadier). Af de forskjellige
Maal for flydende og tørre Varer ere de attiske os mest bekjendte, men om
deres Forhold til vore Maalsbetegnelser hersker der ikke liden Usikkerhed.
Som den almindeligst forekommende Maalsenhed for denne Art Gjenstande
kan nævnes Kotyle, der deltes i 6 Kyathoi, 12 Konchæ og 24 Mystra.
Større Maal vare Xestes = 2 Kotyler, Chus = 12 Kotyler o. fl. Særligt
Maal for tørre Varer var Choinix og Medimnos. — Om Vægtforholdene
er os kun Lidet med Sikkerhed bekjendt.
Mønt, Maal og Vægt hos Romerne i Oldtiden. De første Mønter hos
Romerne skrive sig fra Kongeperioden (753—509 f. Kr.); de vare at Malm (æs)
og prægedes med Billedet af en Oxe, et Svin eller andet Dyr. Før egentlige
Mønter bleve udprægede, hjalp man sig med at afveje Metallet i forskjellige
større og mindre Stykker. Sølvpenge fik Romerne først 270 f. Kr. og Guld
udmøntedes for første Gang 208 f. Kr. Navnet as var oprindelig
Benævnelsen paa et romersk Pund (libra, pondo), og den ældste Mønt havde virkelig
ogsaa denne Vægt lige indtil den første puniske Krig (o: Midten af det 3die
Aarhundrede f. Kr.). Senere forringedes Vægt og Værdi under betrængte
Tider for Staten, saa at en as eller romersk Pund, i Pengeværdi omtrent
= 1 Krone 30 Øre, i den første puniske Krig kun indeholdt |, i den anden
puniske Krig A og efter 191 f. Kr. kun A af et virkeligt Pund. I
almindeligere Betydning betegnes ved as ethvert Hele, som deles i 12 unciæ; uncia
altsaa = A as, sextans = | as eller 2 Uncer, quadrans = | as eller
3 Uncer, triens = | as eller4Uncer, quincunxs = 5 Uncer, semis = 6
Uncer eller | as, septunx = 7 Uncer, bes = 8 Uncer eller 5 as, dodrans
= 9 Uncer eller % as, dextans eller decunxs = 10 Uncer, deunx = 11
Uncer. Udmøntede bleve kun, foruden Assen, semis, triens, quadrans
og sextans. I Sølv udmøntede Denarien = 10 as, i Værdi henved en
græsk Drachme. Af Guldmønter (aurei) udmøntedes Stykker til Værdi af
25 Denarier. I den tidligere Tid var Præget paa Mønterne af ædelt Metal
et To- eller Firspand og Gudinden Romas Hoved; i Kejsertiden var det
Kejserens Brystbillede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
