Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Transportmidler - Tradition, Sagn, Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
TRADITION, SAGN, HISTORIE.
Udsmykninger, de pantomimiske Dandse, den mundtlige Overlevering,
Malerierne og tilsidst Skriftsproget anvendes som Midler til at bevare Mindet om
det Mærkværdige, der kan være hændet.
De Stendysser, der opstables paa en fremragende Mands eller Kvindes
Grav, de Mindesmærker, der oprejses paa et Sted, hvor der f. Ex. er gjort
Landgang paa en fremmed Kyst, de Figurer, der indridses i en Klippe ved
Stranden for at bevare Mindet om et Søslag m. m., ere at betragte som den
første Begyndelse til en Historie: de meddele nemlig dem, der komme efter,
hvad der er sket førend deres Tid.
Hvor et Menneske udfører ganske overordenlige Bedrifter og derved
erhverver en usædvanlig stor Indflydelse, blive hans Heltegjerninger fortalte
af dem, der have været Vidner til dem, og disse Fortællinger vække da Frygt,
Beundring eller Taknemmelighed hos Tilhørerne og blive da atter og atter
gjentagne. I Tidens Løb bliver den oprindelige Hændelse, takket være
Fortællernes Fantasi, udsmykket med allehaande Tilsætninger, medens til
Gjen-gjæld hist og her Noget udelades; det Billede, der gives, er ikke længere
klart og bestemt, og dets Dimensioner forøges for at gjøre Indtrykket
stærkere og fabelagtigt. Den simple Fortælling bliver paa denne Maade til Sagn
og gaar over til at blive Folkets Ejendom.
Trangen til at gjøre Guderne i Stand til at opfattes af Sandserne har
til Følge, at man tillægger dem menneskelige Følelser og Attraaer, og paa
denne Maade fremkommer der en stor Mængde Digtninger, som lidt efter lidt
uddanne sig til et Slags Familiehistorie om Guderne, og Mythen om Verdens
Tilblivelse indflettes da heri.
Skabelsesmytherne, som vi træffe paa i alle Folkeslags Religioner, og
som danne det væsenligste Underlag for disse, kunne betragtes som de ældste
af alle historiske Traditioner.
Hvad der er vigtigst og, hvad der mest fortjener at bevares i Mindet,
er, for det enkelte Menneskes Vedkommende, de forskjellige Begivenheder i
Familielivet og Navnene paa Slægtens Forfædre; for Stammens Vedkommende
er det Navnene paa Herskeren og paa hans Forgængere. Mærkværdige
Begivenheder blive daterede derefter, ligesom det var Skik hos Romerne at
bestemme Tiden for Et eller Andet, der var hændet, ved Udtryk som: »da
Pompejus og- Krassus vare Konsuler«, »under Lepidus’ Konsulat«, og ligesom
vi jo ogsaa betegne den omtrentlige Tid for en eller anden Hændelse ved Udtryk
som: »under Frederik den Tredie«, »paa Kristian den Ottendes Tid» o. s. v. I
mange Familier er det endnu i vore Tider Brug at optegne de mærkværdigste
Begivenheder indenfor Familiens Kreds paa de sidste Blade af den store
Bibel, der gaar i Arv fra Slægt til Slægt, og man kan saaledes paa nogle
faa Sider se optegnet Begivenheder, der strække sig gjennem hele
Aarhun-dreder. De ældste historiske Traditioner ere lige saa kortfattede: de ere
egentlig kun Herskernes Slægtregistre, og først lidt efter lidt omtales i
Forbi-gaaende vigtigere Hændelser saaledes som Slag, Dynastiforandringer, store
Ulykker o. s. v. (Krøniker). Man anser det ikke Umagen værd at mindes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
