Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Transportmidler - Religionen som Faktor i Statsudviklingen - Tradition, Sagn, Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRADITION, SAGN, HISTORIE. 47
og Anskuelserne forædlede, udøvedes der en gavnlig Indflydelse paa Videnskab
og Kunst, navnlig paa Digte-, Billedhugger-, Bygnings- og Malerkunst, der
snart svang sig op til en høj Grad af Udvikling som Religionens Tjenerinder.
Grækenland i sin Blomstringsperiode staar som et lysende Exempel i saa
Henseende. Gudernes Bedrifter bleve besungne af Digterne, der udviklede
sig en omfattende og smuk Mythologi, hvis Gjenstande ogsaa de øvrigp
Kunstarter søgte at forherlige. Natursymbolikens oprindelige Standpunkt
vedligeholdt sig kun i Mysterierne. Grækernes Religion blev i sin ydre Form et
friere Produkt af æsthetiske Ideer. I det gamle Ægypten var Forholdet
derimod anderledes: Præsterne vare her skarpt adskilte fra det øvrige Folk; det
var en Kaste, som beherskede hele Nationen. Rigtignok benyttede den sig
af en ikke ubetydelig Kjendskab til Naturen for at uddanne sin
hemmelighedsfulde Religionskultus, men kun (or at indvirke saa meget desto stærkere paa
Massen ved saaledes ene at være i Besiddelse af disse Kundskaber. Den
ægyptiske Videnskabs rige Skatte, Fysik, Kemi, Astronomi, Mathematik maatte
nedlade sig til at benyttes som Midler til at holde det uvidende Folk i Tømme.
Medens Religionen saaledes selv hos de højt dannede Ægyptere
benyttedes til at indjage Frygt, var den hos Grækerne et forædlet og ophøjet
Udtryk for et lykkeligt Naturliv, og hos de Folk, hvor Moralen var dens
Hovedformaal, fik den endelig en stor og alvorlig Karakter. Filosofiens
Uddannelse, Betragtningerne over Verdens Væsen og Livets Opgave traadte nu
i Stedet for Naturfænomenerne og Helteguderne, og de fik baade deres
Udgangs- og Endepunkt i Ideen om en eneste Guddom, en almindelig
Grundbetingelse for Verdens Bestaaen.
Paa den ene Side udviklede M on o th eismen sig, paa den anden Side
Pantheismen, der begge, uafhængige af tilfældige Begivenheder i den ydre
Natur, betragte Verden som fremkommet i Kraft af et højere, ledende og
opretholdende Princip. Jødernes Religion, Kristendommen og Islam, der have
udviklet sig af denne, samt Brahmanernes Lære, der ved Siden af
Buddha-ismen behersker hele det østlige Asien, kunne betragtes som Verdensreligioner.
Vi behøve ikke her at erindre om den Rolle, Kristendommen har spillet, og
om den betydelige Indflydelse, den har udøvet paa Menneskehedens hele
Udvikling.
Tradition, Sagn, Historie. Næsten samtidigt med de første Spor til
Religion og sandsynligvis ogsaa kaldt til Live af denne, optræder nu Traditionen.
I Begyndelsen er den kun en Erindring om nys forefaldne ualmindelige
og derfor mærkværdige Begivenheder, som kun have Betydning for dem, de
angaa, og derfor kun mindes af dem; senere derimod, naar en eller anden
Hændelse rammer en hel Stamme og har en paafaldende heldig eller uheldig
Virkning for den, er det jo rimeligt, at dens Tanker ofte komme til at
be-skjæftige sig hermed. De bestemte Skikke, der altid vende tilbage paa visse
Tider i Religionens Barndom, sætte Nutiden i Forbindelse med Fortiden og
forlange bestemte Udtryksmidler. De klodsede Bygningsværker med deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
