Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Transportmidler - Middelhavets Kyster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MIDDELHAVETS KYSTER.
51
ledes stort Antal end Tilfældet var fra Fønicien. Fra de mægtige Kolonier
Syrakus, Milet og Massilia udskød der nye Grene, der viste sig i
Besiddelse af samme Livskraft som de ældre.
Humboldt skildrer træffende Hellenismens Indgriben i Menneskehedens
Udvikling, idet han siger: »Paa samme Tid som der udviklede sig et rigt ydre
Liv hos dette Folk, der var begavet med en mægtig Aand, og som ofte blev
Gjenstand for store Omvæltninger, blev der overalt udsaaet nye Frø til
Nationernes aandelige Udvikling, ved at den græske Kultur udbredte sig til
fremmede Lande. Selv de fjerneste Kolonier vedbleve at staa i Samfund med
Moderlandet paa Grund af den fælleds Religion og det fælleds Sprog.
Fremmede Elementer optoges uden at berøve Hellenismen Noget af dens
ejendommelige og storslaaede Karakter. Hvad der adskilte de græske Kolonier
fra alle andre, navnlig de ubevægelige føniciske, og greb ind i hele deres
Statslivs inderste Væsen, havde sin Grund i Individualiteten hos de Stammer,
hvori Nationen var delt, samt i den nedarvede indbyrdes Forskjel imellem
dem. Ligesom Tilfældet var i selve Hellas, saaledes var der ogsaa i
Kolonierne et Spil af sammenknyttende og splittende Kræfter. Disse Modsætninger
fremkaldte en Mangfoldighed af Tankeretninger og Følelser, en Forskjellighed
i Digtekunstens Form; de fremkaldte overalt det rige Liv, hvori det
tilsyneladende Fjendtlige opløser sig i mild Endrægtighed som Følge af en højere
Verdensstyrelse.« ,
Den første Græker, der kom igjennem Gibraltarstrædet, var Kaleos fra
Samos; han var, efter hvad Herodot fortæller, ble ven slaaet ud af sin Vej af
voldsomme Storme, »vist ikke uden Gudernes Villie«. Paa Vestkysten af
Europa kunde der anstilles Iagttagelser- af den regelmæssigt tilbagevendende
Ebbe og Flod, og Resultaterne kunde sammenlignes med de Erfaringer,
Fø-nicierne havde vundet i tidligere Tider.
Den mest storartede Indflydelse kom den græske Dannelse til at
udøve paa Menneskehedens Synskreds og paa Udviklingen af dens Interesser,
da den ved Makedoniernes Felttog under Alexander den Store blev
udbredt over Egne af Verden, hvis Tilværelse man ikke forhen havde anet.
Den berigedes med Arabernes, Persernes og Indernes Kundskaber, og der
udviklede sig en uendelig Rigdom af nye Anskuelser. Som de væsenligste
Aarsager hertil maa nævnes ikke blot den uhyre Længde af den Vej, man
tilbagelagde, de forandrede Klimatforhold, Forskjellighederne i Jordbundens
Beskaffenhed, men ogsaa det Bekjendtskab, der blev gjort med en hel ny
Dyre- og Planteverden, Synet af Menneskeracer med forskjellige Ansigtsformer
og Hudfarve, samt endelig de Aandsforbindelser, der bleve indledede med
Folkeslag, der allerede stode paa et højt Udviklingstrin, og som vare i
Besiddelse af rige Skatte af religiøse Forestillinger, Traditioner, Myther og
videnskabelig Dannelse.
Grækerne lærte at benytte Bomulden til Forfærdigelse af Tøj og Papir;
de fik Smag for allehaande Krydderier, lærte at tilberede Vin af Palmernes
og Risens Safter, Sukkerrøret indførtes, og for første Gang saae man i Europa
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
