Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Transportmidler - Middelhavets Kyster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
MIDDELHAVETS KYSTER.
thibetanske Gedehaarsschavler, Silketøjer, Sesam- og Rosenolie samt andre
Parfymer og endelig de hærdede indiske Staalvaaben.
Alexanders Tog bar. Frugter, selv efter at hans store Rige var gaaet
til Grunde. Alexandria blev Hovedstaden i det græske Ægypten, der
ganske vist i lang Tid ikke kan gjøre sin Indflydelse gjældende som
Midtpunktet for Jordens vigtigste Handelslinie paa Grund af sine egne Indbyggeres
Fejl, men som dog atter og atter bliver tvungen af Naturen til at overtage
sin store Rolle. Hei’ udvikler sig en blomstrende Kultur under Ptolemæerne.
Det røde Hav bliver ved Nilens Hjælp forenet med Middelhavet, og denne
vigtige Forbindelsé giver i hele Aarhundreder den. æthiopiske, arabiske og
indiske Handel et større og større Opsving. Naturvidenskaberne blive
dyrkede, om end kun i encyklopædisk Form; men det er da navnlig de
mathe-matiske Videnskaber, Geometri og Astronomi, der naa en høj Grad af
Uddannelse ved Siden af Geografien.
Medens der saaledes paa Afrikas nordlige Kyst finder en Opblomstring
Sted i græsk Aand, var Romernes Rige paa Italiens Halvø voxet op til
at have en stor verdenshistorisk Betydning.
Under Cæsarerne herskede det vældige Roma over et Rige, der, hvad
Fladeindholdet angaar, ganske vist ikke var saa svort som det kinesiske under
Dynastierne Tsin og Han, eller som Mongolernes under Dschin-gis-Khan eller
som det nuværende europæisk-asiatiske Rusland; men, naai’ undtages det
spanske Monarki, da det endnu herskede over den ny opdagede Verdensdel,
har aldrig en større Mængde Lande med forskjellige Klimater, forskjellig
Frugtbarhed og Udviklingsgrad været forenede under et Scepter, end
Tilfældet var med det romerske Rige fra Oktavian til Konstantin.
Fra først af. vare Romerne et Røverfolk, og de vedligeholdt deres
energiske Karakter, ikke blot under de næsten uafbrudte Krige, hvorved de
udvidede deres Riges Grænser; men ikke engang under Fredsperioderne, ikke
engang i det store Riges Hovedstad kunde der finde en saadan Kunstudvikling
Sted, ikke et saadant videnskabeligt Liv som i Grækenland eller Alexandria.
Der strømmede en Mængde forskjellige Naturprodukter til Rom fra alle Rigets
Dele, men de opmuntrede dog ikke Romerne til Undersøgelse og
Efterforskning, og der har vist aldrig existeret et Folk, der med den Dannelse, som
Romerne besade, har interesseret sig mindre for Alt, hvad det ikke stod i
umiddelbar Forbindelse med Politiken. Fædrelandskjærlighed, Strenghed j
Sæder, en glimrende Rigsstyrelse, en vidtgaaende Udvikling af
Retsvidenskaben og Veltalenheden træde os imøde som lysende Exempler til
Etter-lignelse; men man søger forgjæves efter de milde Indflydelser, som maa
tilskrives de skjønne Kunster, eller efter Videnskaberne i Anvendelse paa det
praktiske Liv. I saa Henseende have kun nogle ganske faa Romere udmærket
sig, og disse Romere vare oven i Kjøbet af græsk Herkomst eller dog
uddannede i græsk Aand. Som saadanne ville vi nævne Diosko rides, der
beskrev en stor Del Plantearter, Gal en o s fra Pergamos, der gjorde sig be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
