- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 2. Samfærdselsmidlerne fra de ældste Tider indtil Nutiden /
56

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Transportmidler - De store geografiske Opdagelser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

56 DE STORE GEOGRAFISKE OPDAGELSER.

fra at samle Beviser for Tilværelsen af et Land imod Vest. Bjarne
Herjulf-son var tilfældigvis stødt paa Amerika, Kolumbus søgte det og fandt det.
Det var ikke Tilfældet, der styrede hans Kurs, men en Beregning, der var
støttet til de nøjagtigste Efterforskninger.

Albertus Magnus, Roger Bacon og Petrus de Alliaco havde
klaret Horisonten, den første ved sin fysiske Geografi (Liber
cosmogra-phicus de natura locorum), den anden ved den Reform, han underkastede
Naturforskningens System, den sidstnævnte ved sit Verdensspejl (Imago
mundi), hvoraf Kolumbus lærte at kjende, hvad de gamle Forfattere
(Ari-stoteles, Strabo, Seneka m. fl.) havde ment m. H. t. det østlige Asiens
Afstand fra Herkulesstøtterne. Efter hvad Don Fernando, Kolumbus Søn,
fortæller, skal det navnlig have været disse Lærdes Anskuelser, der have
ansporet Faderen til hans Forsøg paa at finde den nye Vej til Indien.

Kolumbus søgte ikke Amerika, men det østlige Asien. Den 12te
Oktober 1492 gik han iland paa Bahamaøerne. Det vil være umuligt at
beskrive den Bevægelse, der rejste sig i Europa ved denne og de følgende store
Opdagelser af hidtil kjendte Egne. Tusinder bleve grebne af en uimodstaaelig
Lyst til at besøge de fabelagtige Lande, hvorfra der hjembragtes mærkværdige
Fugle, Farvetræ, Guld og Perler.

Der var noget uimodstaaeligt tiltalende ved den Tanke at sejle omkring
den Klode, hvorpaa vi leve. I Løbet af mindre end fyrretyve Aar lærer man
næsten hele Østkysten af Amerika at kjende, takket være bestandigt nye,
uforsagte Opdagere, og samtidigt udvikler Handelen paa Indien sig til en
hidtil ukjendt Højde ad den nye Vej, som Vasco da Gama har opdaget 1498
ved at omsejle det gode Haabs Forbjerg. I to forskjellige Retninger gaar
Europa frem over Jorden og udsaar overalt paa sin Vej Kolonier, anlægger
Faktorier og indsætter Statholdere. Den lokkende Udsigt til Vinding ansporer
til nye Anstrengelser og havde vist ikke saa ringe Del i Amerikas Opdagelse.

Ved Vasco da Gamas Opdagelse kom Portugiserne i Besiddelse af det
indiske Hav; deres Flag vajede i alle Havne fra Afrikas Østkyst til Kanton;
Malakka er deres Hovedplads i Midtpunktet af den ostindiske Verden, og de
have faaet fast Fod i selve det himmelske Rige.

I Sydamerika fik Spanierne Overvægten. I Aaret 1520 erobrede
Fernando Kortes’ Skarer det mexikanske Riges Hovedstad, og med Pizarros anden
.Landstigning i Peru (den 14de April 1531) begyndte det spanske Herredømme
at udbrede sig nedad Sydamerikas Vestkyst, og det med en saadan Kraft, at
efter nogle faa Aars Forløb hele Strækningen fra Peru til Patagonien var
opdaget og erobret. Dermed og med Kortes’ Opdagelse af Kalifornien (1536)
samt hans Undersøgelser af den Havbugt, der skiller denne Halvø fra det
øvrige Fastland, kunne Opdagelserne af Afrikas, Asiens og Amerikas
Fastlandsgrænser hovedsagelig betragtes som afsluttede.

Tvivlen om de urigtige Forestillinger m. H. t. Jordens Form, der endnu
fandtes, maatte vige Pladsen for den rette Anskuelse. Samtidigt havde man
fundet Nøglen til vort Solsystem i Jordens Bane omkring Solen (Kopernikus

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 01:08:02 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/2/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free