Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Transportmidler - Kristendommen - De store geografiske Opdagelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE GEOGRAFISKE OPDAGELSER. £5
Berthold Schwartz’ og andre Munkes alkymistiske Forsøg. Videnskab og
Kunst, der hidtil havde levet indespærrede indenfor Klostermurene, bleve lidt
efter lidt atter tilgængelige for Folket og udøvede deres dannende Indflydelse.
Adskillige af Kunstens Grene, som f. Ex. Musik og Malerkunst, satte sig
vistnok i Begyndelsen ikke anden Opgave end at forherlige Gudstjenesten,
men de bidroge dog væsenligt til at luttre Skjønhedsbegreberne og forberedede,
navnlig i Italien, en Tid, der erindrer om Grækenlands perikleiske Tidsalder.
Men selv om disse Følger ikke vare forudsete, eller ialtfald ikke
ventede i den Form, hvorunder de fremtraadte, staar det 15de Aarhundrede dog
som et Exempel paa en af disse Tidsepoker, hvori man kan paavise et
bestemt Maal for Menneskeaandens Bestræbelser.
De store geografiske Opdagelser. Den største af disse, Amerikas
Opdagelse, var dog gjort allerede flere Aarhundreder, førend Kolumbus* satte sin
Fod paa den nye Verdensdels Jord. Normannerne, der strejfede om »paa alle
Have med deres hurtige Vikingesnækker, vare ogsaa stødte paa dette
Fastlands Kyster. Den første Europæer, som saae dem, var en islandsk Viking,
Bjarne Her jul fso n, der i Aaret 986 paa én Rejse til Grønland af Storm
blev dreven ud af sin Kurs og over imod Nordamerikas Kyst; i mange Dage
sejlede han langs med denne, men gik ikke iland.. Men omtrent ved det Aar
1000 begyndte der en hel Række af Rejser til det nyopdagede Land med
Grønland som Udgangspunkt. Her havde nemlig en Islænder, Erik Røde,
grundet en Koloni i Slutningen af det 10de Aarhundrede, og det var nu to
af hans Sønner, Leif og Torvald, der den ene efter den anden foretoge
de første Kolonisationsforsøg i det nye Land. Disse fulgtes snart af et tredie,
der lededes af Torfinn Karlsefne, en af disse Typer, der ere
ejendommelige for Island, og som ikke sjeldent forekomme i Sagaerne: halvt Viking,
halvt Kjøbmand.
De islandske Meddelelser om disse Expeditioner, ligesom ogsaa nogle
nordamerikanske Mindesmærker, som berømte Oldgranskere sætte i Forbindelse
med Nordboernes første Udvandringer til Amerika, gjøre det i høj Grad
sandsynligt, at Vinlandet det gode, som Opdagerne kaldte det nye Land, maa
have været den nordostlige Del af de nuværende amerikanske Fristater eller
det saakaldte Ny England. Kolonisationsforsøgene faldt ikke heldigt ud,
navnlig paa Grund af den fjendtlige Stilling, de Indfødte strax indtoge
overfor de Fremmede. Expeditionerne vedbleve imidlertid i flere Aarhundreder,
og endnu i Midten af det 14de Sekulum skal der, ifølge en gammel islandsk
Optegnelse, være afgaaet et Skib fra Island til Vinland.
Man kan ikke med Sikkerhed afgjøre, om Kolumbus har kjendt Noget
til denne første Opdagelse af det nye Kontinent. Det er dog ikke
usandsynligt, naar man husker, at han, medens han var i engelsk Tjeneste, besøgte
Island omtrent i Aaret 1477. Men hvorledes det nu end forholder sig
hermed, er den Ære, der tilkommer Kolumbus som Opdager derfor ikke mindre,
da hans Fortjeneste nemlig bestod i, at hans skarpe Blik formaaede allevegne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
