Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbaner - Stenbroer - Jernbroer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
STENBROER. JERNBROER.
Naar den faste Grund laa dybt, funderede man i tidligere Tid Pillerne
enten ved at ramme Pæle gjennem den bløde Grund ned i den faste, forene
dem foroven og bygge derpaa, eller ved at omslutte Byggepladsen med en
vandtæt Dæmning, en Fangedæmning, pumpe Vandet ud, grave den bløde
Jord bort og bygge Pillen op fra selve den faste Grund. I den nyere Tid
har man hertil føjet andre og lettere Fremgangsmaader; man opfører paa
Bunden en Tømmerkasse af samme Omfang som Pillen, muddrer den bløde
Jord op og fylder Kassen med Beton indtil Vandoverfladen, eller man
udgraver Mudderet ved Dykkerklokken, eller man skruer tykke Jernrør,
forsynede med en bred udvendig Skruegang, saa dybt ned i Grunden, at de staa fast.
Konstruktionen af Stenbroer var, som ovenfor omtalt, allerede bekjendt
fra Oldtiden; i Middelalderen byggedes ogsaa Stenbroer af betydelige Dimensioner,
f. Ex. Broen over Arno i Firenza med tre Buer med Spænding paa 83—89’,
fuldført i 1569, og den bekjendte Rialtobro i Venetia med en Bue paa 86’,
opført 1587—91; og Anvendelsen af Stenbroer til Jernbaner var altsaa ikke
noget nyt, hvorfor vi nedenfor ogsaa kun kortelig skulle nævne nogle Exempler
paa større Stenbroer. De bygges af Granit eller brændte Sten som en
cirkulær eller elliptisk Hvælving fra Pille til Pille; ved de meget høje Viadukter
har man, ligesom ved Oldtidens Vandledninger, ikke nøjedes med en Række
Buer, men har stillet to, tre, ja fire Etager Buer over hverandre.
Fig. 50 viser Ballochmyleviadukten paa Glasgow-South-Western Banen
under Bygning; den midterste Bue har en Spænding af 176’. Paa
Paris-Mühlhause Banen findes ved Nogent en Viadukt med 160’ Buer o. s. v. Det
er dog ikke blot ved de store Spændinger — fremkaldte ved Vanskeligheden
i at finde fast Grund for Pillerne — at disse Brokonstruktioner vække
Forbavselse, men ’det er ogsaa ved deres Højde og Længde. Paa den
sachsisk-bajerske Bane findes to Stenbroer tæt ved hinanden: Göltzochthal- og
Elster-broerne, hvoraf den første, med en Længde af over 2000’, har en Højde, der
naar indtil 275’, en Højde, der overgaar mangt et anseeligt Kirketaarn; fire
Etager Buer hæve sig over hinanden; Elsterbro har en Højde af 217’.
Fig. 51 er et lille Parti af Semmeringbanen, hvor denne passerer en
dyb Slugt, »die kalte Rinne«, og hvortil er benyttet Viadukter med to
Etager Buer, der naa en Højde af indtil 144’.
En af de længste Stenbroer er Jernbanebroen, der forbinder Venetia •
med Fastlandet; den har en Længde af 12,650’, altsaa over Vg Mil, og er
paa den allerstørste Del af denne Længde ført igjennem Lagunerne, et
kjæmpe-mæssigt Arbejde, der udførtes i Aarene 1841 — 46 og kostede henimod 4 Miil.
Kroner; den bestaar af 222 Buer og til dens Opførelse anvendtes bl. A.
80,000 Pæle, 1,200,000 tilhuggede Sten og 21 Miil. Mursten. Over Londons
Huse ere tre Jernbaner paa murede Viadukter med en omtrentlig Længde af
resp. 1 Mil, 2/s og Vs Mil førte ind til deres Banegaarde.
Jerubroer. Anvendelsen af Jern til Broer hører den nyere Tid til, men
Forbilledet for dem finder man i de tidligere kjendte Brokonstruktioner; man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
