Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbaner - Jernbroer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JERNBROER
91
har saaledes af Jern konstrueret hvælvede Broer ligesom de murede, lige Broer
som Bjælkebroerne, og hængende Broer ligesom Tovbroer. Ved den Trang
til store Broer, som det stærkt udviklede Jernbanevæsen medførte, og ved de
overordentlige Fremskridt i Jernets tekniske Fremstilling og mekaniske
Bearbejdelse har Jernbro-Konstruktionen imidlertid vundet en saadan Udbredelse,
at der i Løbet af 80 Aar er udført en uoverskuelig Række af storartede og
skjønne Broer.
De første Jernbroer udførtes af Støbejern og, som naturligt var, i
England, hvor den første Støbejernsbro blev fuldført i 1779 af den tidligere
nævnte Reynolds; den dannede en flad Bue med 96’ Spænding. Dette første
heldige Forsøg medførte flere, og lige til den nyere Tid har man bygget saa-
Fig. 51. Viadukten over »die kalte Rinne» paa Semmeringbanen.
danne Broer af forskjellig Konstruktion, men da Støbejern er noget
upaalide-ligt, bar en mindre Modstandskraft og- lider meget ved stærke Rystelser, saa
er det dog ikke blevet meget benyttet, navnlig ikke til Jernbanebroer, hvortil
man har foretrukket sinedet eller valset Jern og i den nyere Tid Staal.
At give en udtømmende Beskrivelse af de mange forskjellige Former
for Jernbanebroer, der hidtil ere bievne anvendte, vilde blive for vidtløftigt;
men forinden vi i det følgende gaa over til en Beskrivelse af enkelte
storartede og karakteristiske Broanlæg, skulle vi i Korthed fremsætte det Princip,
hvorpaa de alle hvile.
Naar man lægger en Bjælke frit mellem to faste Punkter, er det det
øverste og nederste Lag i Bjælken, der især paavirkes og hvorpaa den største
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
