Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbaner - Gitterbroer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GITTERBROER.
93
Enderne. Saadanne Dragere kaldes Parabeldragere, i Tyskland ogsaa
»Fischbauchträger«.
Paa den vestlige Side af England ligger Øen Anglesea, skilt fra Wales
ved den smalle Menai-Kanal, hvorover der i 1826 var blevet spændt en af
de mest storartede Hængebroer, men som ikke var tiistækkelig sikker til
der-paa at føre et Jernbanetog over til Øen, til Havnen Holyhead ligeoverfor
Dublin. At bygge en Stenbro var umuligt; der maatte altsaa findes paa et
nyt Middel, og her var det Robert Stephenson, der brød en ny Bane,
idet han udførte den første og hidtil den største Rørbro, den berømte
Bri-tanniabro, der ses i Fig. 52.
Fig. 53 Gjennemskjæring af Britanniabroen.
Broen, der efter fire Aars Arbejde blev fuldført i 1850, bestaar af et
Jernrør, indvendigt 28’ 5" højt og saa bredt, at det bekvemt giver Plads for
et Jernbanespor; Siderne ere af lVß" tykke Jernplader, medens Loft og Gulv
ere dobbelte og ved en Mængde Skillevægge delte i en Række smaa Rør eller
Celler, dog store nok til at en Mand kan krybe gjennem dem. Hele Røret,
der er sammennittet til et eneste Stykke, er 1517’ langt og hviler paa to
Land- og tre Mellempiller, saaledes at Broen faar to Aabninger paa 456’ og
to paa 228’, og i Virkeligheden ligger det midterste Stykke frit paa over den
dobbelte Længde, paa over 900’, idet Stephenson lod blive et Spillerum af
nogle Tommer mellem Røret og den midterste Pille; men endnu har Røret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
