Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbaner - Brunius’ Railway protector - Banegaarde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OPTISKE SIGNALER OG ANDRE SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER. BANEGAARDE.
113
ikke paatage os her at skildre Apparatet i sine Detailler, men skulle
indskrænke os til følgende Meddelelse:
Ved en Berøring, der let tilvejebringes, imellem det i Gang værende
Tog og den udenfor Skinnerne staaende Telegrafledning, opstaar der for hver
Tiendedel af en Mil der passeres af Toget, en elektrisk Strøm, ej alene paa
Stationen og Lokomotivet, men endogsaa mellem to samtidig i Fart værende
Tog. Herved angives tydelig alle de mellem Togene værende Forhindringer,
og to Tog paa samme Linie, der løbe imod eller følge efter hinanden, kunne
ikke nærme sig hinanden paa t3a Mil uden gjensidigt at blive underrettede
derom. Ligeledes erholder Lokomotivføreren paa den samme Afstand et
tydeligt Tegn, der bestaar i, at en Viser fra »klar« slaar over til »stop«, samtidig
med at der gives Signal paa en Klokke. En anden Viser paa Lokomotivet
bevæger sig saaledes, at den gaar en Inddeling frem for hver Mil, Toget
tilbagelægger, saa at Lokomotivføreren deraf kan se, hvor langt han er
kommen fra Stationen. Ikke nok hermed: det paa Stationen værende Apparat
giver ligeledes det ovennævnte Signal paa en Visertavle, ligesom man ogsaa
herfra for hver T’o- Mil kan sende Stopsignal ud til Lokomotivet; Opfinderen
viste dette tydeligt ved Forsøget, idet der fra Eksjö Station i Sverig skiftevis
telegraferedes »klar« og »stop« , hvilke Signaler meget tydelig iagttoges paa
Lokomotivet.
Endelig viser Apparatet i den Grad tydelig Togets eller Togenes Gang,
at man paa Stationen øjeblikkelig ser, hvor Toget maatte befinde sig, saaat
dette giver en Kontrol for Togets Gang, især da der kan indskydes et Stykke
Papir, der føres frem af det selvvirkende Apparat og paa Stationen giver
»en Togjournal«, hvor man kan aflæse Tiden for Togets Afgang og Tiden
mellem hver Mil o. s. y.
Bauegaarde.
Banegaardene eller Stationerne have efter den Udvikling, som
Jernbane-trafiken i Nutiden har opnaaet, og hvorom de til Slutning meddelte statistiske
Angivelser ville give en Forestilling, faaet en Betydning, hvorom man i
Jernbanernes Barndomstid neppe havde nogen Anelse, og der stilles nu Fordringer
til et saadant Anlægs Hensigtsmæssighed, som gjør det meget vanskeligt. Paa
Banegaarden skal der være bekvem Adgang saavel for de afgaaende som for
de ankommende Rejsende; der skal være rigelig Plads for at læsse og aflæsse
de uhyre Masser af Gods; der skal være Opbevarings- og Reparations-Lokaler
for Banens eget Materiel, og der skal findes alle Slags Indretninger, der ere
nødvendige for en hurtig og let Drift. For de smaa Mellemstationer, hvor
Toget afsætter enkelte Rejsende og modtager lidt Gods, er Ordningen meget
let, men naar der er Tale om en af de store Jernbaners Hovedstationer og
navnlig om deres Endestationer, bliver Opgaven tidt meget vanskelig. Det
Areal, en stor Banegaard indtager, faar et betydeligt Omfang, de
Konstruktioner og Lokaler, der maa findes paa Banegaarden, ere af en saa mangfoldig
Slags, at vi her ikke nærmere kunne gaa ind derpaa, men skulle indskrænke
Opfindelsernes Bog. II.
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
