Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbaner - Semmeringbanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
SEMMERINGBANEN.
Da George Stephensons Lokomotiv første Gang trak et Tog langs
Skinnerne, var man temmelig enig om, at det kun var muligt, saalænge
Banen omtrent var vandret, men imod Forventning viste det sig ved Fartens
Begyndelse, at Lokomotivet kunde passere Stigninger af 1 paa 100’. Lidt
efter lidt gik man fremad med Konstruktionen af Lokomotiver og Vogne,
Stigningerne bleve større, men da Planen til at overstige Alperne paa Linien
Wien—Triest med en Jernbane først fremkom, blev den dog modtaget med
Mistillid til dens Udførlighed; thi det var sikkerligen ej heller en ringe
Opgave at føre en 5| Mil lang Bane, hvis højeste Punkt ligger 3100’ over
Havet, gjennem en Bjergegn, gjennemskaaret af Dale, Slugter, Vandløb,
lodrette Skrænter o. s. v. Planen lykkedes dog for den dygtige Bygmester,
Ridder von Ghega, og Seiumering - Banens Bygning kan betragtes som et af
vort Aarhundredes interessanteste Arbejder; Banen udmærker sig ej blot ved
de stærke Stigninger, thi de findes ogsaa paa andre Baner, hvorvel paa meget
kortere Strækninger, men navnlig derved, at de stærke Stigninger ere i
Forbindelse med meget skarpe Kurver, der gjorde Planen saa meget dristigere,
men som paa en Bjergbane vare nødvendige for at krydse uden om dybe
Slugter og høje, fremspringende Bjerge. Og Semmering-Banen har Stigninger
paa 1:40 i Forbindelse med Kurver med c. 900, ja indtil c. 600 Fods Radius.
Vi have allerede tidligere exempelvis flere Gange henvist til de storartede
Konstruktioner paa Semmering-Banen i Form af Broer, Viadukter (Fig. 51) og
Tunneler, som findes i betydeligt Antal, saaledes paa en kort Strækning 15
Tunneler af ialt over 13,000’ Længde, paa en anden 16 Viadukter o. s. v.,
men det Indtryk, den Rejsende faaf ved at kjøre langs Banen, er saa
storartet, saa afvexlende, at en Beskrivelse vil være umulig. Toget suser gjennem
lange Tunneler, over Viadukter med mægtige Piller, langs stejle Klippevægge,
hvori Banen er sprængt ind, medens der paa den modsatte Side ligger en
dyb Afgrund med en rivende Strøm; uophørligt svinger Banen om i skarpe
Krumninger; i Slangebugtninger stiger man op ad Bjergets Sider, og fra den
ene Bøjning ser man den anden, man nylig forlod, ligge dybt under sig.
Snart er man i det klare Solskin, snart i dybt Mørke, snart mellem nøgne,
vilde Bjerge, snart i den kjølige Skov, snart højt over en Dal, snart dybt
under Bjerget; intet Under derfor at den Rejsende bliver opfyldt af Beundring
for den Mand, der havde Mod til at udkaste Planen til dette Arbejde, Energi
og Dygtighed til at udføre det; og vel maa det erindres, at Vanskelighederne
ved at bygge en Bane gjennem en øde og vild Bjergegn langt overstiger dem,
der møde, naar de samme Arbejder skulle udføres i et velbefolket, opdyrket
Landskab. Der skal ikke blot samles Tusinder af Arbejdere, men der skal
sørges for Bolig og Ophold til dem; der skal skaffes Materialier tilveje i et
stort Omfang, og der maa først anlægges Veje for at bringe dem frem,
Værksteder af forskjellig Slags for at bearbejde dem, ja selv for Banens Drift kan
særegne Arbejder være nødvendige, f. Ex. at samle den til Maskinernes
Forsyning nødvendige Vandmængde fra de forskjellige Bjergstrømme, pumpe det
op og lede det gjennem lange Rørledninger. Hvorvidt Benyttelsen af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
