Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbaner - Semmeringbanen - Brennerbanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRENNERBANEN. 119
Bane med saa stærke Stigninger og skarpe Curver kan betale sig, er
derimod et meget tvivlsomt Spørgsmaal; Anlæget kostede c. 26 Mili. Kroner og
blev fuldført i 1854.
Den nærmeste i Rækken af Alpebanerne efter Semmering-Banen var
Brenner-Hanen, bygget af Karl Etzel; den passerer gjennem Hjertet af
Alperne, i Tyrol over Brenner-Passet, hvorover Italiens vigtigste
Forbindelseslinie med Tyskland har gaaet i Aarhundreder. Dens hele Længde er 16.| Mil;
fra Innsbruck Sillthal gaar den op til Brennerpasset, i en Højde over Havet
af over 4400’, og stiger derfra ned i Eisackthal over Brixen og Klausen til
Botzen. Paa Strækningen fra Innsbruck over Brenner til Brixen findes de
stærkeste Stigninger; den mindste Radius i Krumningerne er c. 1100’. Paa
to Steder forlader Banen de vilde og snevre Bjergdale, idet den, kommende
nordfra, først svinger tilvenstre ind i Jodocusthal og senere tilhøjre ind i
Pferschthal, derved dannende vældige Zigzaglinier; men paa de fleste Steder
snoer den sig langs med de bratte Bjergsider, hist og her støttet af storartede
Beklædningsmure, og paa ikke faa Steder (ialt 27) gjennembryder den Bjergene
i lange Tunneler; den længste af disse er den 2700’ lange Mühlthal-Tunnel.
Over selve Brenner-Passet er Banen under aaben Himmel, og i Modsætning
til Semmering-Banen har den saagodt som ingen store Broer eller Viadukter.
Alle Arbejder paa denne Bane udmærke sig ved en høj Grad af Soliditet, og
medens Semmering-Banen. brød Isen og viste Muligheden af at kunne lægge
«n Jernbane over Alperne, er Brenner-Banen et Bevis paa, at en
Alpe-bane kan bygges paa en billigere Maade. Banen, dei’ aabnedes den 24de
August 1867, har trods flere strenge Vintre og trods de frygtede Snelaviner
hidtil kunnet drives med den største Regelmæssighed.
Paa de to her nævnte Alpebaner har man uagtet de stærke Stigninger
benyttet almindelige Lokomotiver og almindelige Skinnçr; men gaar man over
til endnu stærkere Stigninger end 1 paa 40, der er anvendt paa
Semmering-Banen (og som af mange Grunde ikke er heldig), da maa man tage sin
Tilflugt til særegne Konstruktioner, hvorpaa de to nedenfor nævnte Alpebaner
vise Exempler. Tidligere har man jevnlig, endog til mindre end den nævnte
Stigning, benyttet en faststaaende Dampmaskine paa det øverste Punkt
af Stigningen; Maskinen sætter en stor Tromle i Bevægelse, og om den snoer
sig et stærkt Tov, der fastgjøres til Toget, naar dette naaer Foden af
Skraa-ningen og altsaa trækkes op af den staaende Maskine. Ved Glasgow, Liverpool,
Lyon, Liege, Elberfeld o. fl. St. findes endnu saadanne staaende Maskiner, men
de flesteSteder (f. Ex. ved Aachen, Leeds o. s. v.) ere de nu forladte, da
man har faaet kraftigere Lokomotiver. Den staaende Maskines Arbejde lettes
betydeligt, naar den sættes i Forbindelse med en Skraaplan, det vil sige,
naar der er et Dobbeltspor, saaledes at der samtidigt med det opadgaaende
Tog er et nedadgaaende, der altsaa bidrager til at trække det første op.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
