Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbaner - Pacifikbanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PACIFIKBANEN
123
europæiske Ingeniører kun ville bygge af Sten eller Jern, men paa den anden
Side findes paa de amerikanske Baner de mest storartede Brobygninger af
Sten eller Jern, hvorpaa vi allerede tidligere have anført Exempler. Men det
er navnlig i en anden Retning, at de amerikanske Bauers Anlæg staar i skarp
Modsætning til de europæiske; disse tjene nemlig i Almindelighed kun til at
forbedre en tidligere existerende Færdselsvej, der i de fleste Tilfælde gaar
igjennem opdyrkede og befolkede Egne, men i Amerika skulle Banerne
hyppigt skabe en Vej for Samfærdslen, aabne en Adgang til de frugtbare, men
udyrkede Landskaber i det Indre; Vanskelighederne ved et saadant Anlæg
ere allerede antydede under B-eskrivelsen af Semmering-Banen, men her gjaldt
det dog kun en Bane paa nogle faa Miles Længde, hvorimod der i Amerika
tidt er anlagt Baner af betydelig Længde under lignende Forhold. Ingen Bane
kan dog i saa Henseende maale sig med den saakaldfe mellemste Pacifikbane,
der tværs over den største Del af Nordamerika tjener til at forbinde
Atlanterhavet med det stille Ocean, og vi skulle derfor meddele en kort Beskrivelse
af denne Bane og dens Anlæg.
Pacifikbaneu. Det var den 10de Mai 1869, at den sidste Skinne paa
denne Kjæmpebane blev befæstet med en gylden Nagle paa en Svelle af
Cedertræ. Først derved blev Unionen ret til et Land, først derved kom dens
østlige og vestlige Egne til at ligge i faa Dagsrejsers Afstand fra hinanden,
og bleve de to Verdenshave forenede ved et Kulturbaand, der gaar gjennem
48 Længdegrader. Det er et Værk, der i Udførelsens Dristighed kun staar
tilbage for faa andre, og som med Hensyn til sin Betydning for
Verdenshandelen i det Højeste har en Medbejler i Suez-Kanalen.
Da Kalifornien blev afstaaet af Mexico til de forenede Stater, og da
dets Rigdom paa Guld ligesom ved et Trylleslag skabte et blomstrende Rige
med umaadelige Hjælpekilder ved Kysten af det stille Hav, gjorde
Nødvendigheden af en Jernbaneforbindelse mellem Østen og Vesten sig snart gjældende;
Sierra Nevada, Klippebjergene og de endeløse Prærier, som skilte de to Dele
fra hinanden, maatte betvinges, hvis de opblomstrende Stater ved det stille
Ocean ikke skulde blive isolerede fra det øvrige Fastland og kun henvises til
Søvejen. Den i 1855 aabnede Panama-Bane, de Oxe- og Muldyrskaravaner,
der droge mod Vest over Klippebjergene, ja selv Ben Holladay’s Postlinie,
der af Staten aarligt understøttedes med c. 2^ Mili. Kroner, — Alt dette
kunde kun betragtes som en midlertidig Erstatning for den store Pacificbane,
som efter 20 Aars Anstrengelser omsider kom istand.
Efter mange Forberedelser skred man, medens Borgerkrigen rasede
i Landet, for Alvor til Udførelsen i 1862. Den 1ste Juli vedtog Kongressen
Loven om Banens Bygning, medens allerede et Aar tidligere
Central-Pacific-Railroad-Company i Kalifornien havde erholdt Privilegium paa at bygge en
Bane over Sierra Nevada til Statens Østgrændse. For at lette Foretagendet
tillod Kongressen Udstedelse af Statsobligationer til et Beløb, som, i Forhold
til Banens Længde og de Vanskeligheder, som Terrænet lagde ivejen for dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
