Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbaner - Pacifikbanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
PAC.1FIKBAKEN.
langs med det saakaldte Kap Horn med Klippevæg paa den ene Side og eh
uhyre Afgrund paa den anden Side.
Østen for Mormonstaden begynde atter de store Stigninger, og de af
bratte Slugter (canones) gjennemskaarne Wahsatch - Bjerge overstiges i en
Højde af c. 4800’; mange dristige Bygningsarbejder og skarpe Kurver minde
her, ligesom længere mod Øst i Klippebjergene, om Overgangen over Sjerra
Nevada; ogsaa Snestormene besværliggjøre her som i Klippebjergene Banens
Drift om Vintren, og først for nylig har man begyndt at sikre sig derimod
ved Opførelsen af Snetage. Fra Wahsatch-Bjergene gaar Banen atter nedad
til de Højsletter og smaa Bjergkjæder, der opfylde Landskabet indtil
Klippebjergene. Fort Bridger er den nærmeste Station; Banen overskrider derpaa
Green-River, en Biflod til Kolorado, gaar langs med den mørke Bittencreek,
og gjennem det ikke meget stejle Bridgetpas, som danner Vandskjellet; thi
de derfra mod Øst løbende Floder gaa allerede til Missouri. Her træder
Banen altsaa ind paa Atlanterhavets Omraade, her ligger Banens naturlige
Deiingspunkt og ikke i det vilkaarligt valgte Foreningspunkt, Ogden.
Gjennem den udstrakte, sandede Laramie-Slette kommer Banen til de
fra Klippebjergene udløbende Black Hilis, som passeres Nord for Longs Peak
ved Virginiadalen i en Højde af c. 6400’. Her, paa Grænsen mellem
Wy-oining og Kolorado, gaar en Sidebane mod Syd til Denver, Kolorados
Hovedstad. Gjennemskjærende den nordlige Del af Kolorados Ørken, naar Banen
nu Prærierne, som for største Delen danne en jevn, naturlig Landevej, hvor
Arbejdet kunde drives fremad med stor Hurtighed. Paa denne Strækning
var det ej Naturen, men Menneskene, der lagde Hindringer ivejen; de
forskjellige Indianerstammer, hvis Jagtomraader gjennemkrydses af Skinnevejen,
ere i hine Egne Jernbanens uforsonlige Fjender, men deres tidligere meget
begrænsede Tilværelse har ogsaa ved Banen faaet sit Dødsstød.
Følgende umiddelbart langs med South Platte-River eller Paduca forbi
Julesburg (i en Højde af c. 3400’) paa Flodens nordlige Bred, træder Banen
ind i Nebraska, løber forbi Fort Kearney, Kolumbüs og Fremont ved North
Platte-River, forlader dennes Floddal og gaar gjennem et overordentligt
frugtbart Hvedeland til Omaha ved Missouri, dens Endepunkt.
Fra Omaha til Chicago regner man c. 100 Mil, fra Chicago til
New-york 192 Mil, og Længden af hele Banen fra Sacramento til Newyork er
omtrent 650 Mil, der tilbagelægges i 6 Dage 17^ Time med en Bekostning
af 525 Kroner. Paa den gamle Postrute, der udgik fra Kansas, brugte man
12 Dage, og Prisen for hver Person løb op til 3750 Kroner. Anlægssummen
for den c. 350 Mil lange Bane angives til en rund Sum af 500 Mili. Kroner
eller omtrent 1| Mili. Kroner pr. Mil.
Banegaarden i Omaha, hvor man stiger i Toget for at tiltræde den
lange Rejse, frembyder naturligvis et meget livligt Skue. De talrigt
tilstrømmende Rejsende, hvoriblandt hyppigt sælsomme, halvvilde Figurer, det
betydelige og tunge Rejsegods, de i Regelen medføre, vilde paa vore Bane-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
