Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbaner - Panamabanen - Sydamerikanske Jernbaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 PANAMABANEN. SYDAMERIKANSKE JERNBANER.
Tid vare særlig Omsigt, Virksomhed og Energie dobbelt nødvendige, fordi
Samfærdselsforholdene undergik en gjennemgribende Forandring.
Det var to Omstændigheder, som paa dette Tidspunkt gave
Panama-Banen et farligt Stød: Oprettelsen af en Dampskibslinie fra Valparaiso i
Chili gjennem Magelhaensstrædet til Liverpool og Aabningen af
Pacifik-Banen. Den første, som snart fulgtes af flere Dampskibslinier, har for en
stor Del trukket Trafiken paa Sydamerikas Vestkyst til sig ligesom den sidste
Trafiken paa Nordamerikas Vestkyst. Rejsen fra London til San Francisco,
der hidtil over Aspinwall og Panama medtog 35 Dage, forkortedes nu til
17—18 Dage. Dampskibslinien Panama — Ny Zeland — Australien ophørte
for at give Plads for en Linie fra San Francisco, og dermed var Handelen
med Australien tabt for Panama-Banen, der nu kun er en Skygge-af fordums
Storhed, og de sørgelige politiske Forhold i Kolumbia (Ny Granada) bidrage
til at forværre dens Tilstand. En anden Følge var Byen Panamas Undergang;
I Banens Blomstringstid var denne By, uagtet sit usunde Klima, en livlig
Transit- og Handelsplads, men nu ligger den død og øde, forladt af sit
sidste Handelshus. Panama-Banen er et yderligere Bevis paa, hvorledes, paa
Grund af Forandringer i Verdenshandelen, gamle, engang blomstrende
Handelsveje forlades for at give Plads for nye, mere heldige. Men Historien lærer
ogsaa, at Samfærdslen hyppigt vender tilbage til de gamle Veje — man erindre
saaledes Suez-Kanalen og Vejen til Indien — og derfor er ej heller alt Haab
tabt om, at Panamatangen, med sin centrale Beliggenhed, attei’ en Gang igjen
skal blive et Huvedgjennemgangspunkt for Verdenshandelen, især hvis Tanken
om en Kanal gjennem den bliver til Virkelighed.
Sydamerikanske Jernbaner. I Sydamerika, hvor vi hidtil stadigt have
hørt tale om Pronunciamentos, om Revolutioner af ærgjerrige Generaler og
om sædeligt Forfald, har Nutidens Samfærdselsmidler og Handelen fremkaldt
mærkværdige Forandringer. Brasilien har allerede for længe siden betraadt
den fredelige Udviklings Vej, og det sidste Aarti har endog lært de forrige
spanske Republikker, at fredelige og ordnede Tilstande ere bedre end de
evindelige Omvæltninger. Derved er hele Samfærdselsvæsenet og særligt
Jernbanebygningen gaaet meget rask fremad. Dristige Bygningsarbejder, der
kunne stilles ved Siden af Jernvejsteknikens Mesterværker i Europa og de
forenede Stater, og hvis Formaal i Reglen er àt forkorte Afstanden mellem
Kysten og det Indre af Landene, ere i de senere Aar paabegyndte. Peru,
som ved Slutningen af Aaret 1871 havde 54 Mile Bane i Drift, bygger paa
de Jernbaner, som skulle fortsætte Banen fra Havnen Mollendo over Arequipa
til Puno ved Titicaca, hvorfra den senere skal føres videre til Bolivia.
Desuden lægger man paa to Steder Skinneveje over Andesbjergene og faaer derved
den højst beliggende Jernbane paa Jorden; de to Overgange ere paa
Linierne fra Lima til Oroya og fra Juliaca til Cuzco. Den første er, under
Ledelse af den sydamerikanske »Jernbanekonge«, Muggs, under Bygning fra
begge Sider, dels fra Lima til det 6500’ højt beliggende San Bartolomé, dels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
