Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbaner - Sydamerikanske Jernbaner - Asiens Jernbaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
SYDAMERIKANSKE JERNBANER.
JERNBANER I ASIEN.
Den paa denne Strækning liggende Vårrugas - Viadukt er et af
Nutidens dristigste Jernbaneanlæg. Den ligger mellem Lima og Oroya, har
4 Aabninger paa 1C5 og 131 Fods Spændvidde, og af dens Bropiller er den
største 268’ høj, den højeste, der nogensinde er bleven bygget. Hver Pille
bestaar af 12 mindre Piller af Smedejern, forenede ved vandrette og skraa
Stænger og delt i Etager paa c. 30 Fods Højde (Fig. 89).
Ogsaa Bolivia har i Aaret 1872 begyndt at bygge en af Jordens
interessanteste Baner, som, liggende midt i det sydamerikanske Fastland, skal
aabne dette overordentlig rige Land for Verdenshandelen og sætte det i
umiddelbar Forbindelse med Europa. Den allerstørste Del af denne Republik,
der har et Fladerum paa 25,200 Kvadratmil, ligger omkring Amazonflodens
Bifloder; men Forbindelsen med det stille Ocean er næsten afskaaret ved
Andesbjergene, og Bolivia har ved Oceanet kun den daarlige Havn Colija.
Ved Sejladsen om Kap Horn behøve Dampskibene næsten 90 Dage for at
naa Europa, medens de, naar de benytte Madejra- og Amazon-Floden, kun
behøve 30 Dage dertil. Men paa en længere Strækning er den førstnævnte Flod
usejlbar paa Grund af voldsom Strøm og Hvirvler, og man er derfor nu ifærd
med under-Amerikaneren Churchs Ledelse langs Floden at bygge den
saa-kaldte Mamoré-Bane, som gaar tværs igjennem Bolivias og Brasiliens
Urskove. Materialierne hentes umiddelbart fra Liverpool ved Dampere, som
løbe op ad Amazon- og Madejra-Floden. Under Bygning er tillige en anden
Bane, som skal forene La Paz, Bolivias Hovedstad, med Puno ved
Titicaca-Søen og saaledes slutte sig til den ovennævnte peruanske Bane
Puno-Arequipa-Mollendo.
Chili har ogsaa flere Jernveje fra Kysten til det Indre af Landet; en
Bane er paatænkt over zkndesbjergene til den Argentinske Republik, der
selv allerede har et Jernbanenet, der overgaar mange europæiske Landes.
Brasilien ejer flere Kystbaner, som fortsættes ind i Landet, og som i
Forbindelse med de store, sejlbare Floder har givet dette Land et af de bedste
og mest udstrakte Forbindelsessystemer.
Asiens Jernbaner. Hvor langt den europæiske Races’ og navnlig dens
driftigste Repræsentants, den angelsaxiskes, Indflydelse strækker sig, ser man
bedst deraf, at de for al Slags Udvikling saa uimodtagelige asiatiske Lande
alt mere og mere blive paatvungne vort Samfærdselssystem, og at Jernbanerne
der ere i stærk Tiltagende.
Lille-Asien har Baner fra Smyrna og Skutari til det Indre af Landet,
som passere forbi de gamle græske Kultursteder, f. Ex. Ruinerne af Efesus,
med Levningerne af Oldtidens Underværk, Dianatemplet. Planen til
enEufrat-bane er allerede vedtaget; den skal gaa fra Middelhavet til Eufrat og den
persiske Havbugt, omgaa Suez-Kanalen og forkorte Vejen til Indien. Det
samme Formaal har den paa russisk Territorium byggede Bane fra Poti ved
det sorte Hav til Tiflis, der skal fortsættes til Persien (Tebris og Teheran).
Rusland tænker ogsaa paa ved en Jernbane at forene sine udstrakte
Besid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
