Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbaner - Asiens Jernbaner - Jernbaner i Afrika og Australien - Jernbanernes Udbredelse paa Jorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JERNBANER I ASIEN AFRIKA OG AUSTRALIEN. JERNBANESTATISTIK. 239
delser i Siberien med Europa; Forslaget gaar ud paa fra Nischnej-Nowgorod,
det europæiske Banenets Endepunkt, at føre en Bane over Kasan og Peru til
Jekaterinenburg og Tjumen.
Indiens Jernbanesystem, som Englænderne af militære Hensyn søger
at udvide for at lette Transporten af Tropper, er i den sidste Tid voxet med
c. 200 Mil om Aaret og gjennemskjærer nu det hele store Rige fra Nord til
Syd, fra Øst til Vest, fra Himalaya til den sydligste Spids, fra Indus Udløb
til Ganges Munding.
Paa Java have Hollænderne bygget Baner, men Kina vil endnu ikke
gaa ind paa at anlægge Skinneveje. Japan derimod, som ogsaa i andre
Retninger har vist sig at være en Ven af Reformer og Kultur, omdanner sine
Samfærdselsmidler efter europæisk Mønster; der skal anlægges en
Længdebane, hvoraf den første Del, Jokohama-Jeddo, blev aabnet 1872.
Afrika og Australien ere ogsaa begyndte paa Jernbaneanlæg. I den
førstnævnte Verdensdel er det navnlig i Nord og Syd, at Europæere eller
europæisk Indflydelse gjør sig gjældende; i Al gi er er Jernbanebygningen vel ikke
gaaet rask fremad, men i Ægypten arbejdes med Iver. Ikke blot er hele
Nildeltaet fra Alexandria til Kairo gjennemkrydset af Baner, men de gaa et
Stykke op langs Nilen, forbi de tusindaarige Pyramider, og skulle fortsættes
til Kartrum, Hovedstaden i det ægyptiske Sudan. I det sydlige Afrika har
Kaplandet Jernbaner.
Jernbanernes Udbredelse paa Jorden. Den rastløse Iver og Ihærdighed,
Jivormed der arbejdes i alle Retninger, er et Særkjende for Nutiden, men paa
intet Omraade træder det dog saa klart, saa slaaende frem som paa
Jernbanevæsenets. Ikke 50 Aar efter at det første Lokomotiv bevægede sig paa en
Skinnevej, er ikke alene Europa dækket med et Net af Jernbaner, men selv
i de andre Verdensdele strække de deres Arme ud over store Landstrækninger.
Omstaaende Oversigt, der dog neppe er ganske paalidelig, viser
Jernbane-anlægenes Standpunkt i 1874; da den absolute Længde af Banerne ikke giver
nogen retfærdig Sammenligning mellem Udviklingen af Jernbanevæsenet for de
forskjellige Lande, er der i Oversigten tilføjet Antallet af Banemil pr. 100
O Mil og pr. 1 Mili. Indbyggere i hvert Land.
Landene ere ordnede efter Banernes Længde i Forhold til
Indbyggerantallet; ordnedes de derimod efter Fladerummet, vilde Belgien staa øverst,
Danmark blive Nr. 8 istedetfor Nr. 6, Sverige og Norge træde langt tilbage,
o. s. v.; tages England alene, vil det indtage den første Plads, idet der i
selve England fandtes c. 2400 Mil eller omtrent 1 Mil pr. □ Mil.
For hele Europa bliver den samlede Længde saaledes 17,000 Mil; for
de andre Verdensdele er Forholdet følgende:
De nordamerikanske forenede Stater 15,290 Mil
Engelsk Amerika................................ 660 -
Det øvrige Amerika.......................... c. 800 -
––––––- 16,750 Mil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
