Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbaner - Jernbanerne og Kapitalerne - En Jernbane med en Skinne - Dampsporvogne og Landevejslokomotiver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JERNBANERNE OG KAPITALERNE EN JERNBANE MED EN SKINNE. 143
gjøres disponibel i et meget kort Tidsrum; men paa Grund af Jernbanernes
Nødvendighed for hvert enkelt Land og paa Grund af den Rentabilitet, der
i Almindelighed bar været tilstede ved de fleste Jernbaneanlæg, er der dog
intet paafaldende deri, at Pengemarkedet altid har staaet aabent for
Jerbane-anlæg, og at Staterne og Private have skyndt sig at anbringe deres Kapitaler
i Jernbanepapirer. Og det er et Forhold ved Nutidens Jernbaneanlæg, som
nok fortjener at fremhæves, at ligesaa lidt som tekniske Vanskeligheder for
at overvinde Terrænets og Naturens Hindringer for Anlæget har kunnet standse
dette, ligesaa lidt har økonomiske Betænkeligheder kunnet gjøre det, naar
Spørgsmaalet har drejet sig om ved Jernbanenet at løse store Opgaver paa
Verdenshandelens, Politikens eller Strategiens Omraader. Saasnart man er
bleven overbevist om Udgiftens Nødvendighed eller Hensigtsmæssighed, er
Kapitalen strax rejst, selv om det gjaldt Milliarder. Og i Virkeligheden er
det ogsaa kolossale Summer, der ere bievne nedlagte i Jernbanerne. Ifølge
en Opgjørelse af Professor F. X. Neumann i Wien skulle de 6262 Mil Bane,
der blev anlagt i Europa i Aarene 1860—69, have kostet 13,743 Mili. Kroner,
og, da de europæiske Baner, anlagte før 1860, skulle have krævet en Kapital
paa 12,096 Millioner, vilde Europas Baner i 1869 have kostet 25,839 Miil.
Kroner. Den samme Autoritet har beregnet, at alle Jernbanerne paa hele
Jorden i 1870 have kostet 43,200 Mili. Kroner; og, da Længden af disse Baner
angives til 31,074 Mil, bliver Bekostningen pr. Mil c. 1,39 Miil. Kroner;
benyttes dette Tal, ville de 35,610 Mil Bane, der fandtes i 1874, have kostet
den uhyre Sum af henved 50,000 Millioner Kroner.
Nærmest som Kuriosum skulle vi med et Par Ord omtale:
En Jernbane med en Skinne. Englænderen Haddon, Overingeniør
i Tyrkiet, har nylig begyndt xknlæget af eu Bane paa 157 Kilometres Længde
fra Alexandrette til Aleppo i Syrien. I Lighed med en at den engelske
Ingeniør Palmer og den bajerske Inspektør von Baader tidligere anlagt Bane
har den kun en Skinne, der er befæstet lidt over Jordens Overflade paa en
lav og tynd Mur af 20 Tommers Højde og 9 Tommers Bredde. Lokomotiverne
paa denne Bane ere saakaldte »Tvillinger«, der ligesom ride paa Skinnen og
hænge ned som et Par Kurve paa begge Sider af et Mulæsel. De ere
forsynede med stærke horisontale Hjul, hvis ydre Flader trykke stærkt mod
Muren. Den sidste Vogn i Toget har lignende Hjul. Vognene ere delte i
to Halvdele, som hænge ned paa begge Sider af Muren, og i hver Halvdel er
der kun Plads for 2 Rejsende. I hele Toget kan der være heuved 100
Personer. Omkostningerne ved Anlæget skulle beløbe sig til omtr. 150,000
Kroner pr. Mil.
Saagodtsom ethvert nogenlunde civiliseret Land har — efter hvad vi
i det Foregaaende have set — om end ikke et fuldt udviklet Jernbanenet,
saa dog ialtfald en eller flere Hovedbaner (de saakaldte Stambaner), til hvilke
der efterhaanden kan slutte sig større og mindre Sidebaner, som enten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
