Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbaner - Jernbanernes Udbredelse paa Jorden - Jernbanevæsenet i de skandinaviske Lande - Jernbanerne og Kapitalerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 JERNBANEVÆSENET I DE SKANDINAVISKE LANDE. JERNBANERNE OG KAPITALERNE.
♦
i den Retning, at Jernbanerne som Bærere af Handelen, især af den indre
Handel, nu ubetinget maa anses for det vigtigste Samfærdselsmiddel.
Kaste vi et Blik paa JeYn bane væsenet i de skandinaviskeLande,
da viser det sig, at de i de sidste Aartier ere gaaede meget rask fremad i
denne Henseende. I Danmark blev den første Bane (Kjøbenhavn—Roskilde)
aabnet 1847, og de sjællandske Baner have nu (1877) en Længde af c. 50 Mil;
den første Statsbane i Jylland—Fyen (Aarhus—Randers) aabnedes 1862, og
Statsbanerne havde 1ste April 1875 en Længde af 97 Mil; føjes hertil de
lolland-falsterske, 12| Mil lange Baner, saa faas en samlet Længde for de
danske Baner i 1875 paa 155| Mil (Tabellen Side 140 gjælder for 1874),
altsaa 86,39 Mil pr. 1 Mili. Indbyggere og 22,22 Mil pr. 100 □ Mile. Danmark
har altsaa nu ligesaa mange Mil Bane som Belgien, naar der kun tages Hensyn
til Befolkningens Tæthed, og de dels udførte Baner (den sydfyenske og
Randers—Grenaa Banen) dels i den nærmeste Tid paatænkte ville yderligere
forbedre Forholdet. Naar det tilmed erindres, at de første Baner anlagdes
i de nu fraskilte Hertugdømmer (Kiel—Rendsborg—Altona og Flensborg—
Rendsborg), maa det indrømmes, at Udviklingen har været meget rask,
ligesom den har fremkaldt et stærkt Opsving i mange Retninger, hvad Trafiken
i 1875 viser. Af Rejsende er der befordret paa de sjællandske Baner 3,029,000,
paa Statsbanerne 2,182,000 og paa de lollandske 301,000, altsaa ialt 5,512,000;
af Gods er der paa de to- førstnævnte befordret resp. 8 og 7|, eller ialt
c. 15| Mili. Centner; i 1871 befordredes derimod paa de sjællandske og
Statens Baner kun 3£ Mili. Rejsende og 84 Mili. Centner Gods.
I Norge ville de naturlige Forhold og den svage, meget spredte
Befolkning altid lægge Hindringer ivejen for et udstrakt Jernbanenet, men, efterat
Bygningen af Baner var begyndt i 1852, har den dog udviklet sig ret rask,
og i 1874 var der 70 Mil Bane, der transporterede 1,790,000 Rejsende, og
navnlig en betydelig Mængde Gods, nemlig 14f Mili. Centner. I Aaret 1881
vil Norge have omtrent 200 Mil Jernbane (1567 Kilometre). Den hertil
anvendte Kapital vil udgjøre 100 Millioner Kroner.
I Sverige var det Oberst Grev A. E. von Rosen, der i 1852 tik
Koncession paa den første Bane, men derefter er Udviklingen gaaet rask
fremad, takket være navnlig Oberst N. Eric s on. I 1855 begyndte Arbejdet
paa den store vestre og søndre Stambane, der fuldførtes i 1864, og de øvrige
Stambaner fulgte snart efter; saavel Staten som Private arbejdede med stor
Iver, og i 1875 havde Sverige 449 Mil Bane, hvoraf 193 vare Statens, medens
Resten, 256 Mil, var fordelt paa en Mængde private Baner; der var saaledes
i 1875 i Sverrig 99,77 Mil Bane pr. 1 Mili. Indbyggere og 5,61 Mil pr. 100
□ Mil. Trafiken er i 1874 løbet op til at befordre paa Statsbanerne 3,153,000
og paa de private Baner 2,189,000, ialt 5,342,000 Rejsende, samt paà
Statsbanerne 33^, paa de private 54, ialt 87f Miil. Centner Gods.
Jernbanerne og Kapitalerne. Det er en Selvfølge, at Anlæget af
Jernbanerne har krævet en overordentlig .stor Kapital, som tilmed har maattet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
