Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbaner - Jernbanevæsenet under Krigsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
JERNBANEVÆSENET UNDER KRIGSFORHOLD.
denne, men maa forsvares af en anden Styrke, .som holder Fjenden borte fra
Banelinien, og at det mindste fjendtlige Strejfkorps, som ved et dristigt
Overfald bemægtiger sig et enkelt Punkt af Banelinien, kan ved at oprive
nogle Skinner, afbryde en Bro ell. lign., gjøre den ubrugelig for kortere eller
længere Tid og mulig fremkalde Ulykkestilfælde; endog blot et Brud paa
Telegrafledningen vil gjøre Driften usikker.
Et Militærtog bør være saa stort som muligt, da Hurtigheden ikke
forholdsvis aftager, fordi Toget gjøres større. Er der særlige Forhold at tage
i Betragtning, skal man f. Ex. hurtigst muligt kaste det størst mulige Antal
Tropper mod et bestemt Punkt, sammensættes Toget helst som et
Normal-militærtog, der uden at omrangeres kan tage 1 Bataillon eller 1 Batteri eller
1 Eskadron; er der ikke saadanne Forhold, sammensættes Toget med særligt
Hensyn til den bestemte Afdeling, der skal transporteres. Vognene i Toget
ere i Reglen de samme, som anvendes i Fredstid; men ved Konstruktionen
af Vognene i Fredstid tager man saavidt muligt. Hensyn til, at de ogsaa
kunne gjøre Fyldest i Krigstid, og hvor man f. Ex. troer at fremme Ind- eller
Udladningens Hurtighed ved at ind- eller udlade fra Enden af længere
Togdele — dette gjælder specielt Normalmilitærtoget —, lægger man i Fredstid
Vægt paa at faa Vogne, ved hvilke saadant lader sig udføre; man sørger da
ogsaa for at faa Hjælpemateriel til at forbinde Vognene indbyrdes eller til
iøvrigt at gjøre de aabne Godsvogne, hvorom der da nærmest er Tale, bedre
skikkede til Transport af Tropper, Heste og Materiel. I den nyere Tid har
man til Transport af Syge og Saarede anvendt særlige Hospitalstog med
Vognene indrettede paa en egen Maade; de Lejer, hvorpaa de Syge hvilede,
ophængtes i elastiske Stropper med Gummiringe eller Spiralfjedre, eller
Sengene stilledes paa et fjedrende Underlag; et Tog, der i den fransk-tyske
Krig udrustedes i Köln, bestod saaledes, foruden af Vogne for det mandlige
og kvindelige Betjenings- og Plejepersonale samt for Forraad’ssager m. m., af
16 Sygevogne, hver med 8 Senge i 2 Rækker over hinanden, 1 Bænk til
2 Mand og Kakkelovn, 1 Lægevogn midt imellem Sygevognene, 1 Salonvogn
for letsaarede Officerer, 3 Personvogne, hvor Sæderne vare aftagne for at
give Plads til 12 Madratssenge i hver, 3 Personvogne af 3dle Klasse for
Letsaarede af Underklasserne — ialt 29 Vogne, indrettede med Døre for
Enderne til Passage fra Vogn til Vogn, og med Plads til 164 Haardtsaarede
og 152 Letsaarede. Ved Rekognoscerings- og Sikkringstjenesten har man
ogsaa undertiden benyttet enkelte Vogne eller Tog, indrettede paa egen Maade
til Forsvar derved at Sidevæggene vare forsynede med Jernplader, Madratser
o. s. v.; men om end et saadant Tog nok kan sikkres mod den fjendtlige Ild,
er Jernbanesporet dog ikke sikkret derimod.
Hurtigheden, hvormed Transporterne foregaa, er ved enkeltsporede
Baner, hvor Krydsning med Tog i modsat Retning kun kan finde Sted ved
Stationerne, bestemt ved mindst det Dobbelte af den Tid, som medgaar til
at gjennemløbe den største Afstand mellem 2 paafølgende Krydsningsstationer;
ved dobbeltsporede Baner vilde alene Hensynet til Sikkerheden fordre 10—15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
