- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 2. Samfærdselsmidlerne fra de ældste Tider indtil Nutiden /
161

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Poster og Postvæsen - Postvæsenets Udvikling i Tyskland - Postvæsenets Udvikling i Rusland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

POSTVÆSENETS UDVIKLING I TYSKLAND OG I RUSLAND. jgj

nødne Personale, og der var ogsaa bragt Postforbindelser i Stand mellem
adskillige af det tyske Riges større Byer; omtrent samtidigt etableredes
der ogsaa ridende Postbud navnlig mellem de vigtigere Handelspladser.
Der var dog slet ingen Enhed i Postforvaltningen og ingen Regelmæssighed
i Postbefordringen førend i Midten af det 14de Aarhundrede, efter Stiftelsen
af Hanseforbundet. En større Udvikling fik Postvæsenet i Tyskland, da
Frederik III under Krigen med Italien ved Hjælp af Roger I von Taxis
indførte uniformerede Postryttere, og navnlig da Maximilian I i Aaret 1516
overdrog Grev Franz von Taxis og hans Efterkommere at etablere en
Rigspost. Ifølge den Overenskomst, der blev sluttet, paalaa det Greven som
kejserlig Postmester gratis at befordre alle Regeringsdepescher: til Gjengjæld
skulde Postmesteren have alle Indtægter af den nye Institution, der samtidigt
aabnedes til Afbenyttelse for Almenheden, og dette Privilegium skulde, som
allerede nævnt, gaa i Arv til hans Efterkommere. Den første Linie, der blev
oprettet, gik fra Wien til Brüssel. Den nye Indretning, der befordrede Breve
o. s. v. hurtigt og sikkert, vandt snart almindelig Tilslutning, og den udvidedes
mere og mere.

De følgende Kejsere bekræftede Familien Taxis’ Privilegier, der bleve
bestridte af mange. Kejser Rudolf gav 1595 Leonhard von Taxis
Fuldmagt som Rigsgeneralpostmester og udstedte forskjellige Befalinger, der havde
til Hensigt at undertrykke al privat Postbefordring, der kunde skade
Rigsposten. Baade i. Italien og Frankrig kunde man træffe Grev Taxis’ Postvogne
og Postryttere. I Spanien overdrog Filip I. Baptist von Taxis at sørge
for Postvæsenet.

I Tidernes Løb opstod der imidlertid særlige Postanstalter i Tyskland,
efterhaanden som den territoriale Myndighed opløste Baandet mellem de
forskjellige Rigsdele: Følgen heraf var naturligvis en højst fordærvelig Uorden.

Først ved den tysk-østerrigske Postkonvention af 6te April
1850 bragtes der lidt mere Enhed tilstede i Postforvaltningen; en fuldstændig
Centralisation af det nordtyske Postvæsen i Preussens Haand fandt dog først
Sted efter Krigen 1866: for en Sum af 8,000,000 Kroner kjøbte Preussen
Familien Thurn og Taxis’ Privilegier, og Generalpostkontoret i Frankfurt
med hele dets Trafik og Materiale gik over til Preussen, som optog det i
sit eget velordnede Postvæsen, der grundlagdes strax efter Trediveaarskrigens
Slutning og bestandigt forbedredes under de følgende Regenter. Fra 1871 er
hele det tyske Riges Postforvaltning under Preussens Ledelse.

Der staar ikke mindre end 50,000 Mennesker i det tyske Postvæsens
Tjeneste, og ikke mindre end 500 Millioner Breve gaa aarligt gjennem dets
Hænder. Paa det tyske Riges Landeveje er der daglig over 5000 Postvogne
i Bevægelse, trukne af 15,000 Heste, og Posternes Tilslutning til de forskjellige
Linier sker med en forbavsende Nøjagtighed.

I Rusland har Postvæsenet været i høj Grad forsømt lige til den
allerseneste Tid, navnlig gjælder dette med Hensyn til Siberien: paa mange

Opfindelsernes Bog. II.

11

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 01:08:02 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/2/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free