- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 2. Samfærdselsmidlerne fra de ældste Tider indtil Nutiden /
187

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Postvæsenets Virksomhed under nogle mere extraordinære Forhold - Ballonpost - Brevduepost

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BALLONPOST. BREVDUEPOST. 187’

at lade Balloner dale indenfor Kredsen af Fortrækken eller indenfor en Linie
fra Øst til Vest af c. 2l/s Mil, fra Nord til Syd af c. 2 Mil; ved de 2 første
Forsøg viste det sig imidlertid, at Ballonens Flugt ikke saaledes lader sig
bestemme, og Tanken opgaves derfor. Et Forsøg paa at styre Ballonen ved
Hjælp af en Skrue, saavelsom flere andre Forsøg i lignende Retning,
mislykkedes ogsaa.

Brevduepost, specielt dens Anvendelse under Krig.
Brevduernes Nytte i Krigen bestaar i, at ved dem en Forbindelse mellem 2 Steder
bliver mulig, ogsaa naar Fjenden allerede har afbrudt de øvrige
Forbindelsesmidler, som Jernbaner, Telegrafer etc. Det er altsaa ved Brevduerne muligt
at skaffe Depescher til en af Fjenden indesluttet Fæstning og ligelede^ derfra
at sende Depescher andetsteds hen; endvidere kan man ved Brevduerne bringe
Hovedstaden Efterretninger fra en af Fjenden besat Landsdel, og endelig kan
man ved deres Hjælp til eget Land sende Oplysninger, indhentede paa
fjendtligt Territorium. For imidlertid ikke at tillægge Brevdueposten større
Vigtighed, end den fortjener, skal det strax bemærkes, at dens Anvendelse ogsaa
i de anførte Tilfælde er meget begrænset, idet der til Depeschetjenesten kun
kan bruges dresserede Duer, og disse endog alene i den Retning, til hvilken
de ere dresserede; en i Berlin opdrættet og til Linien Berlin—Köln afrettet
Brevdue kan saaledes kun sendes bort fra Köln eller en Mellemstation mellem
Berlin og Köln og aldrig andetsteds hen end til Berlin. Hvis nu det Tilfælde
indtraadte, at en Indeslutning af Köln ved en fjendtlig Armé kunde være at
frygte, maatte Brevduerne i betimelig Tid ombyttes mellem Berlin og Köln,
saa at man i Berlin fik Duer, der, sendte tilvejrs, fløj tilbage til Köln, og i
Köln saadanne, som fløj til Berlin.

Da imidlertid endog godt dresserede Duer ikke sjeldent forfejle Vejen
og derfor gaa tabte, og Duerne ogsaa undervejs ere udsatte for mange Farer
som Følge af Rovfugle og Vejrliget, blive Depescherne samtidigt befordrede
ved flere (5—10—15) Duer, idet Antallet afhænger af Depeschens Vigtighed
og Duernes Godhed. I Regnvejr, ved Snefald og i tæt Taage er Dueposten
saa usikker, at endog Afsendelsen af et stort Antal prøvede Duer ingenlunde
borger for Depeschens sikre Ankomst.

Men hvor indskrænket end Brevduernes Anvendelse i Krigen kan være,
maa man ikke forglemme, at en eneste lykkelig overbragt Depesche rigeligt
kan erstatte al gjennem Aaringer derpaa anvendt Møje og Bekostning.

Selv om man ikke betragter Noahs Due med Oliegrenen som den første
Brevdue, er det dog vist, at allerede i Oldtiden Anvendelsen af Brevduer var
bekjendt. Længst bevarede deres Anvendelse sig i Orienten, hvor der endnu til
henimod Aaret 1500 fandtes Brevdueposter, som vare oprettede af Regeringerne.

Med det 16de Aarhundrede forsvinder Brugen af Brevduer, og først
med Begyndelsen af det 19de Aarhundrede begynder den paany efter en
300-aarig Pause. Dë mellem Paris, Bryssel og Antwerpen og derpaa mellem
Köln, Antwerpen og London oprettede Brevdueposter tjente Spekulationen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/2/0197.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free