- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 2. Samfærdselsmidlerne fra de ældste Tider indtil Nutiden /
193

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kommunikationsmidler i Hovedstæder - Droske- og Omnibusvæsenet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kommunikationsmidler i Hovedstaderne.

A i have allerede ovenfor under det foregaaende Afsnit havt Lejlighed
til at omtale et Par af de vigtigste Kommunikationsmidler i snevrere Forstand,
der anvendes i Hovedstæderne: Lokalpost og elektrisk Lokalpost. Ved nu
at tage Ordet Kommunikationsmiddel i videre Forstand, altsaa ikke blot i
Betydning af Meddelelses- men af Samfærdselsmiddel i det Hele taget, komme
vi herefter til at beskjæftige os med adskillige andre Forhold.

Efterhaanden som Byerne voxe i Størrelse og Trafiken forøges, stiger
ogsaa Trangen til at faa bekvemmere og hurtigere Samfærdselsmidler. I de
ganske smaa Byer, færdes Beboerne næsten udelukkende tilfods, i de noget
større findes der enkelte Vogne, der staa til Publikums Afbenyttelse, men
først i Hovedstæderne se vi Kommunikationsmidlerne i en desto fuldere
Udvikling jo større og tættere befolket Staden er.

Den gamle Portechaise fra vore Forfædres Tid, der længe spillede
en saa stor Rolle som Byernes vigtigste Samfærdselsmiddel, gik snart af
Brug, da Dr oskerne — Navnet, ikke Opfindelsen, skriver sig fra Rusland —
lidt efter lidt forstode at skaffe sig Indgang og at hævde deres Plads i
Publikums Gunst. De første Befordringsmidler af dette Slags skrive sig fra Frankrig,
hvor de kaldtes fiacres. Den hellige Fiacrius var Pariserdroskekuskenes
Skytspatron. De havde deres Herberge ved Rue St. Antoine, men det var
dog først paa Ludvig XIV’s Tid, at de i større Mængde toge Plads paa
Gader og Torve med deres Kjøretøjer. I Begyndelsen havde de ingen fast
Taxt, men da alle Slags Prellerier vare Følgen heraf, bleve de stillede under
Politiets Opsigt, og det blev dem kun tilladt at tage en vis, bestemt Betaling.
Denne var nogenlunde billig, men dog for dyr for Andre end de mere
velhavende. De mindre heldigt stillede Indbyggere, der ogsaa vilde nyde godt
af det hurtige Befordringsmiddel, faldt da paa at slaa sig sammen og at tage
en Vogn i Forening, naar de skulde samme eller dog omtrent den samme
Vej: dette var den første Begyndelse til den senere Omnibus, der endnu
i vor Tid spiller en saa stor Rolle i Hovedstædernes offentlige Liv. Den
første egentlige Omnibus blev sat i Gang i Paris 1819 af Bankieren Lafitte

Opfindelsernes Bog. II.

13

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 01:08:02 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/2/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free