Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kommunikationsmidler i Hovedstæder - Sporvejsanlæg og underjordiske Jernbaneanlæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194 KOMMUNIKATIONSMIDLER I HOVEDSTÆDERNE. SPORVEJE.
og i London nogle Aar senere af en Mand ved Navn Shillibeer; der var
i disse første Omnibusser, som bleve trukne af tre Heste, Plads til 22 Personer.
En ny Udvikling foregik med Omnibusinstitutionen, da man i de Gader,
der egnede sig dertil, nedlagde Jernskinner, i hvilke Sporvognenes
Falshjul kunde passe. Man opnaaede herved dels at gjøre Kjørselen hurtigere
samt mere behagelig for Passagererne, dels med samme Hestekraft at kunne
befordre et langt større Antal Personer. Sporveje ere nu anlagte i de fleste
af Europas Hovedstæder og større Byer.
I Kjøbenhavn, hvor den første Sporvognslinie blev aabnet for den
almindelige Trafik den 1ste Januar 1866, er der nu allerede 4 forskjellige
Selskaber, der tilsammen eje 97 Vogne og 520 Heste. Den samlede Længde
af Sporvejslinierne udgjør c. 5 Mile, og i Aaret 1876 er der bleven befordret
c. 12 Millioner Personer med Sporvogn.
I Kristiania aabnedes en Linie i Oktober 1875; den befares af 22 Vogne
med 85 Heste og er 2/s Mil lang. Antallet af Passagerer beløb sig i 1876 til
c. l1^ Million.
Da Hesteholdet i den senere Tid overalt er blevet særdeles kostbart,
har man anstillet mangfoldige Forsøg paa at konstruere et
Sporvognslokomotiv, der kunde afløse Hestene som trækkende Kraft. Der var
imidlertid adskillige Hensyn, som nødvendigvis maatte tages, og som syntes at
skulle stille uovervindelige Hindringer i Vejen for et heldigt Udfald: saaledes
maatte Damphesten være tilstrækkelig stærk uden dog at veje saa meget at
Gaden kunde tage Skade af at den færdedes paa den, og den maatte derhos
være af en saadan Beskaffenhed, at den ikke skræmmede sine firbenede
Kolleger; Maskinen maatte derfor være saaledes konstrueret, at den arbejdede
lydløst og ikke gav Røg eller Damp fra sig.
Problemet synes’ nu endelig at være løst paa en tilfredsstillende Maade:
blandt andre Steder anvendes i Paris og Brüssel Lokomotiver paa flere Linier,
og hidtil har der ikke været den fjerneste Ulempe forbunden hermed. Ogsaa
paa de kjøbenhavnske Linier har man gjort Forsøg med flere forskjellige
Lokomotiver, og i Berlin har man nylig udtalt sig for der at benytte et af
de danske Ingeniører Schmidt og Mygind konstrueret Sporvejslokomotiv.
Istedetfor Damp har man endvidere i saadanne Lokomotiver anvendt
komprimeret Luft som Bevægkraft, ligesom man ogsaa har prøvet at
udelade Ildstedet og Dampkjedlen og benytte Cylindrer, der ved Hjælp af
særlige Maskiner paa Liniens Endestationer fyldes med overhedede
Vanddampe. Ogsaa disse Forsøg have ført til smukke Resultater.
I Byer, hvor Trafiken er ganske overordentlig stor, som f. Ex. i London,
og hvor der saa at sige ikke engang er mere Plads til nye Samfærdselsmidler
paa Jordens Overflade, har man maattet ty ned under Jorden, for at anbringe
dem. I London er der saaledes nu en Del underjordiske
Jernbanelin ier, hvis Antal forøges Aar for Aar (se ovenfor).
Til Slutning ville vi blot nævne, at hvor Forholdene ere gunstige
derfor, vil der med Held i de større Byer kunne oprettes Færgefart og da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
