- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 2. Samfærdselsmidlerne fra de ældste Tider indtil Nutiden /
196

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Broanlæg i Byer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Broanlæg i Byer.

Broer spille en vigtig Rolle som Forbindelsesled mellem de forskjellige
Dele af de større Byer, idet de navnlig lægges over Vanddrag, der atter
kunne være enten naturlige (Floder, Havarme) eller kunstige (Kanaler).
Saadanne Broer maa naturligvis være indrettede paa i størst muligt Omfang at
lette Samfærdslen mellem Byens forskjellige Dele, og samtidigt saa lidt som
muligt at lægge Benyttelsen af de nævnte Vanddrag Hindringer i Vejen. De
maa derfor indrettes paa at kunne lade Skibe passere; dette opnaas ved at
konstruere Broen saaledes, at en Del af den kan aabnes enten ved »Klapper«
(se nedenfor under Beskrivelsen af »Knippelsbro«) eller ved at svinges om
en Bropille, saaledes at Brodelen efter fuldendt Svingning kommer til at staa
lodret paa sin tidligere Stilling, eller ved at bringes til at glide tilbage over
den faste Del af Broen.

Som et smukt Exempel paa Broanlæg mellem to Dele af en By
henvise vi til den ovenfor (Fig. 62, S. 99) afbildede Hængebro mellem New-York
og Brooklyn, den førstnævnte Bys mægtige Forstad.

Vi skulle endvidere i det Følgende omtale et Par Broanlæg hertillands,
det ene fuldført (»Knippelsbro« mellem Kjøbenhavn og Kristianshavn), det
andet foreslaaet og antaget (»Klemensbroen« i Aarhus).

Den nye Knippelsbro mellem Kjøbenhavn og Kristianshavn.
Som Forbindelsesled mellem Sjælland og Amager har der kun været 2 Broer,
nemlig »Langebro« og »Knippelsbro«; da den første imidlertid laa i
Udkanten saavel af Kjøbenhavn som af Kristianshavn, er den kun bleven
benyttet i særlige Øjemed, medens den anden Bro, der forbandt Midten af
de to Dele af Hovedstaden, maatte benyttes næsten udelukkende af den
egentlige Trafik, der, efterhaanden som Byen voxede, tiltog i en saadan
Grad, at den gamle smalle Bro ikke mere viste sig tilstrækkelig dertil,
saa-meget mere, som den var en gammeldags Klapbro, der brugte en rum Tid til
at bevæges op og ned, naar et Skib skulde igjennem. Efter lange Debatter
om hvilken Art Bro man skulde bygge, blev man endelig i 1867 enig om en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/2/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free