Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Floder og Kanaler - Floder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Floder og Kanaler.
Floder.
Vandtrafikens Udvikling. I Vandvejene gav Naturen os
Samfærdselsmidler, der, ved Siden af vor Tids højt uddannede System for Samfærdselen
til Lands, bibeholder sin Betydning, ja, endogsaa fremfor dette ejer flere
Fordele. Først og fremmest koster deres Vedligeholdelse mindre, og tillige
give de os Anvendelse for enkelte Transportmidler, hvis Virken fordrer langt
mindre Arbejdskraft end Transporten paa Landeveje og Jernbaner.
Denne Kundskab førte hos alle Fortidens Kulturfolk til Dannelsen af
Vandforbindelsen. Søfart paa Floder og Kanaler blomstrede allerede tidligt
i Kina og’Ægypten. I Middelalderen udmærkede Hollænderne og de italienske
Republiker sig heri1, senere fulgte i nyere Tider Frankrig, England,
Nordamerika, Sverig og Tyskland.
Den naturlige Vandvej, Floden, Elven og Strømmen, er dog ikke altid
i den Tilstand, at den strax og uden Menneskenes Hjælp kan befares paa
større Strækninger. Klipper og Grunde hindre ofte Farten, eller dens
Munding opfyldes af Sand eller Mudder, eller den kan paa anden Maade
underkastes nye Ulemper. Forat et saadant naturligt Farvand skal blive
fuldkommen anvendeligt, maa derfor ofte dets Bund renses for Forhindringerne,
gjøres dybere, udvides og inddæmmes, eller med andre Ord, der maa foretages
Strømrensninger, Kanalgravninger og Strømreguleringer. Hvor uendelig
vigtigt det er for Handel og Søfart at fordybe og regulere Floderne,
ville vi vise ved et Exempel. Clyde, den skotske Flod, ved hvilken Glasgow,
en af Verdens vigtigste Industri- og Handelsstæder, ligger, var endnu ved det
19. Aarhundredes Begyndelse en lille Aa, som Indvaanerne kunde vade over
fra den ene Strand til den anden. Kun Smaabaade gik dengang op til
Staden; større Fartøjer maatte standse i Greenock. Glasgow vilde for lang
Tid siden være bleven overfløjet af de store og ved Floden liggende Byer,
hvis den ikke, med en Bekostning af henimod 36V2 Million Kroner, havde
kanaliseret Clyde, saaat Fartøjer af 20 Fods Dybgaaende nu kunne gaa op
til dens Havn, Broomielaw. Efterat disse Forbedringer foretoges, er Glasgow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
