Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Floder og Kanaler - Floder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VANDTRAFIKENS UDVIKLING.
201
blevet Middelpunktet for Skotlands Handel og den tredie Stad i Storbritanien,
bekjendt for sin Rigdom, sin store Folkemængde (600,000 Indvaanere), og
sin store Industri. For denne sin Opblomstring har det i væsentlig Grad
at takke Kanaliseringen af Clyde-, som tæt ved Staden gjordes meget dybere
og tillige blev tre Gange saa bred som før.
Paa samme Maade forholder det sig med Sulinamundingen af Donau,
som paa international Bekostning blev kanaliseret. Forst efterat dette
Arbejde, som en Følge af Krimkrigen, blev udført, fik Søfarten paa Donau
den kraftige Udvikling, den nu har.
Sverig ejer mange og store Floder, af hvilke flere gjennemskjære
Landet i hele dets Bredde, men mange af dem ere besværede af Klipper og
Jord. I Lapmarkerne ere Elvene saa godt som de eneste Veje, og den som
her vil komme frem, maa paa lange Strækninger færdes i Fartøjer, som af
kraftige Arme drives frem, op over den hvidskummende Fos. Den for
Søfarten vigtigste, og dertil den længste af Sverigs Vandaarer er dog Klaraelven
med sin Fortsættelse Gøthaelven; allerede den første kan befares med
Last-baade et langt Stykke ind i Vermeland, hvor dog paa nogle Steder Klippen
Fig. 101. Tømmertransport paa en Flod i Vermeland.
maa omsejles med Sluser og Hestebaner; medens Gøthaelven danner den
vestre Del af Landets længste og vigtigste Vandvej, Gøthakanalsystemet,
som i sig forener alleslags Vanddrag, Havbugter, Sø, Kanal og Flod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
