- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 2. Samfærdselsmidlerne fra de ældste Tider indtil Nutiden /
208

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Floder og Kanaler - Flodfarten i de ikke-europæiske Lande

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

203 FLODFARTEN I DE IKKE EUROPÆISKE LANDE.

den længste, ikke blot i Afrika, men paa hele Jorden. Ligesom den i
Aar-tusinder har befrugtet Ægypten, saaledes giver den nu Liv til den Handel,
som følger dens Skibe fra Ætiopiens Folk til de hvide Mennesker ved
Middelhavet. Man færdes nu paa Nilen lige til den fjerde Grad nordlig Bredde,
og 8 Maaneder af Aaret fylde Nordenvinden Sejlene paa de Skibe, som fare
op ad Floden.

Nilen, som man helligede guddommelig Dyrkelse, blev allerede i den
graa Fortid værnet af Ægypterne med den største Omsorg. Mange
Vand-standsmærker angave Vandhøjder, Moerissøen afledede Vandet og forøgede
eller formindskede Oversvømmelser, naar det behøvedes, og særligt dertil
bestemte Medlemmer af Præstekasten vaagede over, at Ingen med urene Ting
smudskede det rene, hellige Vand. Den Frugtbarhed, Nilen ved sine
Oversvømmelser skjænker Ægypten, er almindelig bekjendt, og det forundrer os
derfor ikke, naar vi høre de gamle Ægyptere kalde Nilen »allerhelligste
Fader«, »Landets Bevarer«, »den store Gud«. Fra Kilderne til Middelhavet
sejlede daglig op og ned af Floden tusinde af disse Nilbaade, som med deres
malede Sider, brogede Sejl og lette Overbygninger maa have frembudt et
fortryllende Syn. Nogle af Baadene befordrede Passagerer, foretoge glade
Lystfarter og alvorlige Pilgrimsfarter, andre dreve Handel og fragtede Ætiopiens
og Ægyptens Varer til Havnene ved Havet eller førte Asiens og Grækenlands
Skatte til Nilens sydligere Omraade.

Medens saaledes Europa, Asien, Afrika og Amerika ere rige paa Floder
og i sine indre Dele tilgængelige for Søfarten, er derimod den femte
Verdens-deel, Australien, saa meget mere fattig. Det tørre Klima er slet ikke
heldigt for Fremkomsten af Floder, og mangen Flod, som med rigt Løb kommer
ned fra Bjergskraaningerne, forsvinder nogle Miil længere borte, og kun den
180 geografiske Mil lange Murray, som vedligeholdes af Snemasserne paa
Australalperne, er en egentlig Flod; men den ender dog i en Indsø. Det
indre Kontinent har kun smaa Aaer som snart forsvinde i Sandet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/2/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free