Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Floder og Kanaler - Kanaler i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
KANALER I TYSKLAND.
Kanaler i Tyskland. Man mærker her ved første Øjekast, hvor langt
Tyskland i Henseende til Kanalanlæg staar tilbage for sine Naboer, ja, staar
endogsaa tilbage for det lille Belgien, og dog har Tyskland i sine store
Floder de prægtigste Vanddrag. I denne Henseende har det meget at lære
af Frankrig, som i det i 1871 afstaaede Elsass - Lothringen havde skabt
54 geografiske Mil af de fortræffeligste og for Industrien vigtigste Kanaler, •
deraf en Del af Rhone-Rhinkanalen, og Rhinkanalen, som ved Zabern
gjennem en Tunnel ledes over Bjergene. Iberegnet disse 54 Mil har det tyske
Rige 234 Mil Kanaler eller kun lidet mere end en Trediedel af
Storbritannien. Hvorledes Frankrig har forstaaet at udvide sit Kanalsystem
frem-gaar allerede deraf, at Fartøjer kunne komme ad Kanalvej fra Dunkerque til
Strassborg ved Rhinen, hvorved de færdes paa 15 Kanaler eller kanaliserede
Floder af tilsammen mere end 110 geogr. Miis Længde. De Fartøjer, som færdes
paa disse Farvande, laste, med 4,7 Fods dybtgaaende, næsten 4,600 Centner.
Man søger nu at udvide alle Kanaler saaledes, at Fartøjer kunne stikke
6 Fod dybt, og derved laste til endog 6,300 Centner. Iberegnet Assurance
og en Kanalafgift af 91 Øre pr. Ton koster Fragten, pr. Ton, fra Dunkerque
til Strassborg for nærværende Tid 8 Kroner* 40 Øre (d. v. s. 0,48 Øre pr.
Centner og Mil); med en Last af 6,300 Centner vil Fragten beløbe sig til
5,95—6,30 Kroner (d. v. s. 0,34 Øre pr. Centner og Mil).
Imellem Tysklands Kanaler er Donau - Mainkanalen bleven meget
omtalt. Allerede Karl den Store skal have paatænkt at tilvejebringe en
Forening imellem Nordsøen og det sorte Hav ved Hjælp af en Vandvej. Men
først efter et Aartusinde blev denne Tanke virkeliggjort af Kong Lndvig I
af Bajern, da han byggede Donau-Main- eller Ludvigskanalen. Denne Kanal,
som har en Længde af 23V2 geografiske Mil, strækker sig fra Kelhejm ved
Altmühls Udløb i Donau til Nürnberg (151/2 Mil) og derfra til Bamberg
(8 Mil). Paabegyndt 1834 blev den aabnet for Trafiken 1816. Anlæget
fordrede en Kapital af over 16 Millioner Gylden (1 Gylden = 1,75 Kroner).
I Gjennemsnit er Kanalen i Overfladen 57, i Bunden 34 Fod bred og 5 Fod dyb.
Ved Højvande kan dens Dybde udgjøre 8,4 Fod, men under tørre Aaringer
udgjør Dybden ofte kun 2 Fod, og den er da usejlbar for mange Fartøjer. Til
Rejsen fra Kelhejm til Bamberg bruge de af Heste trukne Fartøjer 4—6 Dage.
Kanalen er imidlertid forfejlet og næsten ubrugelig, undtagen ved højt Vande.
Langtfra at give nogen Rente af Anlægskapitalen staar den i Statsbudgettet
med et Deficit, som 1867 t. Ex. gik op til 80,000 Floriner (140,000 Kroner).
De fleste Kanaler i Tyskland findes i Preussen, og i Særdeleshed har
den preussiske Kjøbmandsstand arbejdet paa at tilvejebringe gode Vandveje.
Frederik II lod allerede 1774 Brombergskanalen bygge. Iblandt de preussiske
Kanaler indtager den yngste dog det største Fladerum, nemlig den
Ober-landske Kanal imellem Osterode og Elbing i Provinsen Preussen. Ved dens
Bygning har man benyttet Skraaplanssystemet paa Morriskanalen i
Nordamerika som Forbillede. Oberland kaldes den Del af Østpreussen, som fra
Grænsen af Kredsen Elbing strækker sig mod Syd til Deutsch-Eylau, mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
