- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 2. Samfærdselsmidlerne fra de ældste Tider indtil Nutiden /
215

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Floder og Kanaler - Kanaler i Tyskland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KANALER I TYSKLAND.

215

Øst til Floden Passarge, og i Nord ved den ermlandske Kreds Braunsberg
skilles fra det friske Hav. Det er en Landstrækning af 85 geografiske
Kvadratmils Størrelse, som, beboet af benved 200,000 Indbyggere, ejer betydelige Skove
og talrige Indsøer, og som, uagtet sin middelmaadige Frugtbarhed,
frembringer mange Udførselsprodukter, saasom Tømmer, Kartofler, Rug, Uld, Sprit
m. m. For at skaffe bekvemmere Forbindelser, og i Særdeleshed for at kunne
drage større Fordel af de betydelige Skove, som tilsammen bedække et Areal
af henved 103,400 Tønder Land, besluttede man at aabne en Vandvej ved at
forene de oberlandske Søer med hverandre og med Drausensøen, som ved sit
Udløb, Floden Elbing, staar i Forbindelse me?l Østersøen. Kanalanlæget som
be-gyndtes 1844, medførte betydelige Besværligheder, fordi Pinnau- og
Samrodt-søerne, som ligge nærmest ved Drausensøen, vare de højeste og laa ikke mindre
end 370 Fod over den sidste. De andre Søer laa ogsaa i forskjellig Højde.
Da deres Forening ved Sluser vilde have været meget ubekvem for
Søfarten, besluttede man saa meget som muligt at bringe Søerne i lige Højde.
Det overflødige Vand afledtes ved Liebeaaen til Drewenzsø. Ved
Abiszga-søen, hvis Vandspejl var 5 Fod lavere end de nærliggende Duben- og
Geserichsøernes, anlagdes en Akvadukt paa den Maade, at man i Søen
anbragte en 135 Fod bred og paa sine Steder endog til 67 Fod høj Jordbanke
og udgravede den i Midten, saa at Vandspejlet i Kanalen kom til at staa
5 Fod højere end i den paa begge Sider liggende Sø, hvis to Dele ved
underjordiske Rør sattes i Forbindelse med hverandre. Det var saaledes en
temmelig indviklet Anlægning. Kanalens Forbindelse med den 13 Fod lavere
liggende Drewensø maatte ske ved to Sluser.

1850 var Farvandet færdigt lige til Pinnausø ved Buchwalde, og fra
Stæderne Osterode, Liebemühl, Saalfeld og Deutsch-Eylau befordredes nu
Varerne ad Søvejen til Hoffnungskrug og senere tillands til Jernbanestationen
Güldenboden ved Elbing, Oberlands Ladeplads. Denne besværlige Omlastning
maatte undgaas, og det skete ved Anvendelsen af Skraaplanen, en
Nutidsopfindelse i Vandbygningstekniken, hvorved Flodfartøjerne paa Vogne bragtes
op og ned af Højden. Hele Længden af den ved Oberlandskanalen
tilvejebragte. Vandvej udgjør 253/4 geografiske Mil, af hvilke l1/* falder paa
Skraa-planerne, iberegnet de imellem dem gaaende Kanaler, paa de øvrige
Kanaler og 202/4 paa de ovennævnte Søer. Det varede 17 Aar inden Værket
blev færdigt: fra 1844 til Foraaret 1861, da den nye Vej aabnedes for
Tra-fiken. Samtlige Omkostninger beløbe sig til 3,645,000 Kroner, hvoraf 642,600
gik til Maskiner, Vogne, Skinner o. s. v.

Blandt de Forslag til nye Kanaler, hvis Udførelse synes betrygget,
nævne vi yderligere Strassborg-Ludwigshafen, som har til Formaal at omgaa
en Del af Øvrerhin, og udgjøre en Fortsættelse af Kanalsystemet i Elsass.
Til Slutning nævne vi Elb - Spreekanalen, hvortil Anlægsomkostningerne ere
beregnede til 19 Millioner Kroner. Den skal gaa fra Königswusterhausen ved
Spree til Elben nedenfor Meissen og ved en 35 geografiske Mil lang Vandvej
forene Dresden og Berlin.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 01:08:02 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/2/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free