Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Floder og Kanaler - Suezkanalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SUEZKANALEN.
217
Suezkanalen. Paa det 15 geografiske Mil brede, sandige Næs ved
Suez række tre Verdensdele hverandre Haanden. Asien og Afrika ere her
umiddelbart forenede med hverandre, og Dampfartøjer kunne paa nogle Dage
naa derhen fra de store europæiske Havne, fra Mauseille, Genua, Venedig,
Triest og Konstantinopel. Paa den ene Side udbreder sig Middelhavets
rummelige Bassin med sin livlige Handel og sine tusinde Fartøjer, lastede
med alleslags Varer, medens paa den anden Side det langstrakte,
klippeopfyldte og farlige røde Hav trænger ind som en lang Arm imellem Arabien
og Afrika.
Suezkanalens Betydning. Efi Landstrækning af blot 15
geografiske Mile skiller to Verdensdele, og hindrer en umiddelbar Søforbindelse
mellem Europa, Industriens Land, og Indien, dette rige Land, som Naturen
har overøst med alle sine Gaver.
Tanken om at gjennemgrave Tangen ved Suez laa derfor nær;
allerede Ægyptens gamle Kulturfolk omgikkes med denne Tanke. Saaledes
skal der allerede under Ramses II, som Grækerne kaldte Sesostris og som
levede 1394—1328 f. Kr., have været en Kanal, om end ikke af det Slags,
som Søfarten i vor Tid fordrer. Ramses efterlod det paabegyndte Arbejde
ufuldendt, fordi man sagde ham, at det røde Hav laa højere end Nilen, og
vilde oversvømme Ægypten, hvis dets Bølger indlodes.
Farao Neko (omtrent 615 f. Kr.) optog atter sin Forgængers Tanke
og forsøgte at inddrage Bittersøerne i Kanalsystemet, men afstod alligevel fra
Foretagendet, da et Orakelsvar forkyndte ham, at det paabegyndte Værk ikke
skulde gavne Ægypten, men kun Udlændingene. En troværdig Saga beretter,
at 120,000 Arbejdere fandt Døden i Ørkenen. Tilsidst, da Ægypten blev en
Provins af det persiske Rige, bestemte Darius sig til at fuldende Værket.
Hans Møje kronedes med Fremgang. En 25 geografiske Mile lang Kanal
forenede Nilen med det røde Hav. Den romerske Kejser Trajanus istandsatte
Kanal, som allerede paa hans Tid var i Forfald. I det 14de Aarhundrede
kunde den kun endnu befares af smaa Fartøjer. Begravet i Ørkensandet og
glemt, vaagnede den i vore Dage til Gjenopstandelse.
Først i Begyndelsen af det 19de Aarhundrede tænkte man atter paa
at forene de to Have. Det var fra Frankrig, at Planen hertil udgik, og
Vicekongen Mehemed Ali i Ægypten viste sig ikke uvillig imod Forslaget. 1846
dannede der sig et Selskab af Franskmænd, Englændere og Østrigere med
dette Formaal for Øje, og lod foretage Opmaalinger. I Spidsen for disse
Opmaalinger stod den berømte Stephenson, som dog anførte vigtige
Betænkeligheder imod Anlægets Udførlighed. Frankrig gjorde Alt for at understøtte
Foretagendet, som var af uberegnelig Værdi for dets Havne ved Middelhavet,
men England satte sig af politiske Grunde imod det. Allerede i Aaret 1834
begyndte den indiske Overlandspost fra Bombay at tage Vejen over Suez, og,
hvis dette vigtige Punkt kom i Franskmændenes Hænder, kunde det foraarsage
England stort Bryderi. Inden Kanalforslaget naaede sit sidste Stadium, var
et vigtigt Skridt gjort for Verdenshandelens Gang over Tangen ved Suez. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
