Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Floder og Kanaler - Suezkanalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
SUEZKANALEN«
1855 fik man nemlig Jernvejen færdig fra Suez over Kairo til Alexandria.
Denne Jernvej anvendtes til at befordre Varer, den indiske Post og de talrige
Rejsende, som færdes imellem Europa og Indien. I Begyndelsen gik Jernvejen
lige østerud gjennem Ørkensandet fra Kairo til Suez, men 1869, efter
Suez-kanalens Aabning, ombyttede man denne Vej med en mere praktisk, om end
længere Linie gjennem Nildeltaet over Ismailia til Suez. Jernvejen blev dog
kun benyttet som en Nødvej indtil videre; det store Problem var, at Fartøjer
af den største Drægtighed skulde uden at omlastes kunne færdes umiddelbart
fra det ene Hav til det andet. Længe spøgede den falske Forestilling, at det
røde Hav havde højere Vandstand*Jend Middelhavet, og at derfor Anlæget
af en Kanal var umuligt. Franskmanden, Linant de Bellefonds, i ægyptisk
Tjeneste, foretog derfor 1853 Opmaalinger paa Tangen, som stillede
Forslagets Udførlighed udenfor al Tvivl. Han satte sig derfor i Forbindelse
med Ferdinand de Lesseps, dengang fransk Vicekonsul i Alexandria, og nu
fik Sagen en hel anden Gang. 1854 fik Lesseps en Indbydelse af Said
Pascha, Ægyptens Vicekonge, om at besøge ham i Kairo, og nu opstod der
og modnedes hos ham Planen om at gjennemgrave og kanalisere Tangen. I
et epokegjørende Skrift med Titel: »Le percement de l’isthme de Suez«,
frem-lagde han 1856 en udførlig Plan for Foretagendet, til hvilket han fra denne
Stund ufortrøden helligede sig under en uophørlig Kamp mod de
Besværligheder, som Regeringerne og Pengemanglen lagde ham i Vejen.
Lesseps gik ud fra den rigtige Forudsætning, at Suezkanalen maatte
med Tiden udøve en i høj Grad vækkende og oplivende Indflydelse paa
Landene ved det røde Hav, som da bleve tilgængelige fra flere Sider. Denne
Havbugt skulde blive en livlig benyttet Handelsvej, og i alle Kyststæder skulde
der, ligesom allerede i Aden, den europæiske Forretningsmand have sine
Kontorer ved Siden af arabiske og indiske Kjøbmænd, og om end Arabiens indre
Dele ikke let bleve tilgængelige for de kristne Europæere, vilde det alligevel
ikke slaa fejl, at de fik fast Fod i Abessinien, og kunde medvirke til en
lykkelig Omforming af dette, for det meste af Kristne beboede Land. Det
indre Østafrika er rigt paa værdifulde Produkter, og kan betydeligt forøge sit
Forbrug af europæiske Varer. Denne Handel maatte fortrinsvis komme i
Hænderne paa de ved Middelhavet boende europæiske Folk, nemlig
Fransk-mænd, Italienere, Grækere og Østrigere, og disse Nationer altsaa høste de
største Fordele af Kanalen. Endvidere drog han den Slutning, at Vejen fra
Europa til Ostindien og Asien omkring det gode Haabs Forbjerg vilde, da
den er meget længere end Vejen gjennem Suezkanalen, om.end ikke helt og
holdent, saa dog for Størstedelen blive opgivet, og Kanalanlæget saaledes
ogsaa fra et finansielt Standpunkt vise sig som en god Spekulation. Lesseps
antog, at Halvdelen af alle Varer, som aarlig sendes fra Europa til Indien og
Østasien, vilde tage Vejen gjennem Suezkanalen, og i Kanalafgifter erlægge
10 Francs (7 Kroner) pr. Ton (1 Ton = 23,9 Centner). Varernes Vægt
beregnede han til 12 Millioner Tons, hvoraf 6 Millioner vilde komme paa
Kanalen og indbringe 60 Millioner Francs (42 Millioner Kroner).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
