- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 2. Samfærdselsmidlerne fra de ældste Tider indtil Nutiden /
221

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Floder og Kanaler - Suezkanalen - Dampfærger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SUEZKANALEN. DAMPFÆRGER. 221

Kanalens hele Længde fra Hav til Hav udgjør omtr. 22 geogr. Mil, Dybden
i Gjennemsnit 25 Fod, som det alligevel er nødvendigt at bringe op til 29 Fod.
Breden afVandoverfladen vexler imellem 195 og 337 Fod, alt efter Arbejdets
Besværlighed. Der findes talrige Steder, hvor Skibene kunne gaa udenom
hverandre, men allerede nu ere de ikke tilstrækkelige for Trafiken, og
Spørgs-maalet om at gjøre Kanalen bredere staar paa Dagsordenen.

I det Hele kan man kalde Værket vellykket. I den Betænkning, som
en Kommission af sagkyndige Englændere afgav i Februar 1870, hedder det:
»De fleste Indvendinger, som gjordes af dem, der søgte at bestride
Muligheden af at skaffe en sejlbar Kanal, ere ved Kanalens Virkeliggjørelse bievne
fuldkomment modbeviste.«

Ved Anvendelsen af Kanaler og Floder som Samfærdselsmiddel udkræves
der vigtige Indretninger, som vi her i Korthed ville nævne.

Dampfærger. Paa Steder med grundet Bund, som muliggjorde en let
Overgang over Floden, anlagde de Gamle helgt deres Stæder. Ved stigende
Samfærdsel kom den faste Færge i Brug. Man benyttede hertil brede,
fladbundede Fartøjer, Pramme, som kunde modtage baade Fodgængere og tungt
lastede Vogne. For at lette Overfarten spændte man et Tov tvers over
Floden; ved dette Tov blev Færgen trukken frem og tilbage. De
saakaldte »flyvende Broer« ere kun store Fartøjer, som hænge ved en lang
Kjæde, der med Ankere ere fastgjorte midt i Floden, saa at de ved selve
Strømmen føres over i en Bue. Med Broernes voxende Antal kom Færgen mere
af Brug. En stor Rolle spille de dog endnu paa de sibiriske Kæmpefloder,
over hvilke man endnu ikke har slaaet en eneste Bro, samt i Form af
Dampfærger for at føre hele Banetog over baade Sunde og Floder. De bestaa i
Reglen af Fartøjer af forskjellig Form og Størrelse, paa hvis Dæk er lagt
Jernbaneskinner til at modtage Banetoget. Forberedelserne hertil, ligesom ogsaa
til at føre Banetoget i Land, ere meget forskjellige; altid findes der dog paa
begge Kysterne Banegaarde for at skille de for Skibsdækket i Reglen altfor
lange Tog i flere Dele og efter Overfarten atter at sammenkoble dem.
Saa-danne Færger benyttes hvor en fast Bro af økonomiske eller strategiske Grunde
er umulig, da den vilde hindre Søfarten, eller den benyttes hvor en fast Bro
er under Bygning. Skinnerne ere altid lagte paa selve Fartøjet eller paa
særlige fladbundede Pramme, som bugseres af Dampfærgen. Af det første
Slags ere Færgerne paa Firth of Forth og Firth af Tay i Skotland, paa
Hum-ber i England, paa Elben imellem Lauenburg og Hohnsdorf, paa Bodensøen
imellem Friedrichshafen og Romanshorn. Hertil høre ligeledes de foreslaaede
Dampfærger imellem Dover og Calais, som ville faa en Længde af 460 og en
Brede af 59 Fod. Til det sidste Slags høre flere af Dampfærgerne paa Rhinen,
saasom imellem Bingerbrück og Rüdesheim.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/2/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free