Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Floder og Kanaler - Suezkanalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
SUEZKANALEN.
været Tumlepladsen for den gamle Verdens Kulturfolk: Grækere og Romere,
Indo-Arabere og Ægyptere.
Vi kunde berette meget om al den Pragt, hvormed Kanalen højtideligt
aabnedes den 16de November 1869 i Nærværelse af Kejserinden af Frankrig,
Kejseren af Østrig, Kronprinsen af Preussen, mange andre fyrstelige
Personer og over 30,000 Besøgende fra Europa, Asien, Afrika og Amerika. Det
var en Folkefest til at fejre Freden og de fredelige Idrætter. Festen kostede
Vicekongen uhørte Summer. Den kraftige Villie, som havde fuldbyrdet dette
Værk, fejrede sin skjønneste Triumf.
Ved Kanalens nordre Endepunkt, ved Middelhavet, ligger Søstaden
Port Said, som, skjøndt ikke ældre end Kanalen, allerede har 13,000
Ind-vaanere og lover at blive en god Havneplads. Her findes Agenturer for de
store Dampskibsselskaber, Konsulater, Postkontorer og Telegrafbureauer samt
fremfor Alt en god Havn, dannet af to Bølgebrydere, der skyde sig ud
i Havet i en Længde af 8400 Fod; de ere opmurede af 25,000 Betonblokke,
af hvilke hver vejer 470 Centner. Mellem kunstigdannede Bredder gaar
Kanalen imod Syd gjennem Menzalesøen, gjennemskjærer senere Plateau El kantara
og gaar gjennem den lille Ballasø videre imod Syd gjennem Bjergryggen El
gisr, som ligger 54 Fod over Havet og hvor der maatte gjøres betydelige
Ned-skjæringer. Bestandig bibeholdende samme Retning, gaar Kanalen ind i den
blaa Timsa- eller Krokodillesø, paa hvis Strande et livlig Vegetation nu
begynder at skyde frem og hvor det smukke Ismaila, Kanalforvaltningens
Hovedsæde, rejser sig med Kirker, Moskeer, Banegaärde, Embedsmænds og
Arbejderes Boliger. Denne Stad med sine regelmæssige Gader, grønne Pladser og
Springvande, som faa deres Vand fra Ferskvandskanalen, er ligeledes et Værk
af Lesseps.
Har man gjennemsejlet Timsasøen, hvor Kanalen ligesom i Bittersøerne
er uden Bredder, kommer man til Nedskjæringen ved Tussum, hvor Kanalen
er sprængt igjennem en Kalkstensklippe, det vanskeligste Arbejde paa hele
Linien. Her laa fordum det gamle Serapion. Fartøjerne gaa nu ind i
Bittersøerne, hvor Kanalen gjør en Krumning imod Sydost. Bittersøernes Bassin
er saa stort, at man ikke kan se Land ved den sydlige Horisont. Strandene
bestaa af Ørkener, og begrændses blot i Sydost af Bjergkammen Dsjebel geneffe.
Ved begge Enderne af Bittersøerne vise sig Fyrtaarne af Jern, 67 Fod høje.
Idet den forlader disse Søer gaar Kanalen gjennem Bjerget Sjaluff og kommer
nu ind i det røde Havs Ebbe- og Flodomraade, for sluttelig ved Suez at naa
Havet. Her er efter Traditionen det Sted, hvor de af Farao forfulgte Israeliter
gik over det røde Hav, og her ser man ligeledes i Afstand Sinais vældige
Bjergmasse. Suez, som før Kanalens Bygning var en elendig Plads med kun
3000 Indvaanere, er nu voxet op til en Stad med 20,000 Indvaanere. Her
kostede før en Sæk Ferskvand indtil 70 Kroner, nu derimod strømmer Vandet
did i uudtømmelig Overflødighed: Moses Underværk synes fornyet. Noget
særligt Havnearbejde behøvedes her ikke at udføres, men en stor Tørdok er
bleven bygget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
