Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Floder og Kanaler - Siler - Forbindelsen mellem England og Kontinentet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
SILER. FORBINDELSEN OVER KANALEN IMELLEM ENGLAND OG KONTINENTET.
og danner Forsilen. I denne er to vældige af Eg tømrede Porte, som blot
aabne sig udad. Vandet indenfor støder dem let op og løber uhindret ud,
men saasnart Floden kommer, trykker den med Kraft paa de aabne Porte,
som giver efter for Vandtrykket og lukkes godt igjen. Paa denne Maade
har Floden selv spærret Vejen for sig; ere Dørene tætte, kan ikke en Draabe
trænge igjennem, hvorfor ogsaa Sluseportene kaldes Floddøre.
Men Silen skal ikke alene lade Vandet indenfor Diget slippe bort.
Den har tillige til Formaal at gjøre Søfart mulig imellem Kanalerne og Havet
eller en stor Flod t. Ex. Elben. Hertil kan man dog ’kun benytte de større
Sluser, og de kunne endda kun befares af smalle Fartøjer. De vente til
Portene aabne* sig og den høje Vandstand er sunket tilstrækkeligt, da hale
de sig hastigt frem eller lade sig trække igjennem.
Forbindelsen over Kanalen imellem England og Kontinentet. Den engelske
Kanal er den mest befarne Søvej i Verden; der sejle Skibene frem paa den
store Tur fra Øst til Vest, eller tilbage derfra, og der er ligesaa uophørligt
Samfærdsel fra Fastlandet over til de britiske Øer. Men denne Overfart,
som Hundredetusinde aarligt gjøre, sker dog mest med smaa Dampbaade, som
kun rumme en ringe Mængde Passagerer og Varer. Man kunde let anvende
større Dampere, men der fattes Havne til at modtage: Calais, Boulogne og
Ostende paa Fastlandet, Folkestone og Dover i England kunne ikke rumme
ualmindeligt store Dampskibe.
For at afhjælpe denne Mangel er der fremkommet flere Forslag, som
alle bevise, at den kæmpeagtigt voxende Samfærdsel ikke skyr noget Middel.
Tidligt eller sent vil enten, det ene eller det andet Forslag blive sat i Værk,
og vi ville her omtale nogle af de vigtigste:
1. En berømt fransk Ingeniør optraadte først med Kæmpeplanen at
bygge en Bro mellem Dover og Calais med kunstigdannede Øer, Nødhavne og
438 Fod høje Bropiller. Men allerede Omkostningerne, 1,080 Millioner
Kroner, maatte gjøre Forslaget dødfødt.
2. Samme Skjæbne ramte Ideen om at lede en Jernbane gjennem en
paa Havbunden hvilende Tunnel af Jernrør. Forslaget var svært at udføre,
gav ingen Sikkerhed og vilde sikkert være blevet af kort Varighed.
3. En Tunnel under Havet. Napoleon III. interesserede sig
herfor og senere ogsaa Præsidenten Thiers. Boringerne, som Ingeniører forsøgte
ved begge Kysterne, i Kridtformationerne viste sig gunstige for Forslaget. I
den nyeste Tid har man gjenoptaget dette, og dets Virkeliggjørelse er ikke
længere en Umulighed.
4. Fowlers Dampfærge, efter samme Princip som Færgerne paa
Bodensøen, som skulde optage hele Banetog. Fowler vil paa begge Kysterne,
i Dower i England og i Andrecelles ved Calais i Frankrig, bygge
Kæmpehavne med store Bølgebrydere, imellem hvilke de store Dampfærger sikkert
kunne løbe ind. Hele Bekostningen beregnedes til 36 Millioner Kroner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
