Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dampskibet - De første Forsøg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dampskibet.
Dampmaskinerne bleve til paa det tørre Land, og det var først da de
havde naaet en vis Udvikling og Styrke, at de vovede sig ud paa det vaàde
Element. Tanken om Dampskibe gjorde sig imidlertid gjældende allerede ved
de første Opfindelsesforsøg i denne Retning, og der vilde i og for sig ikke
have været Noget til Hinder for, at man var gaaet den modsatte Vej, hvis
ikke her som overalt den gamle Regel var bleven fulgt: ikke at begynde et
vanskeligt Foretagende fra den vanskeligste Side.
Trangen til eller ialfald Ønsket om under ugunstige Vindforhold at
kunne benytte et kraftigere Fremdrivningsmiddel for Baade og Skibe end den
menneskelige Muskelkraft, maa tidligt have gjort sig gjældende; thi paa
Middelhavet foer der allerede i Oldtiden Skibe, som dreves frem ved Hjælp af
Heste eller Oxer. Dyrets Kraft overførtes til en vandret Axe, som i begge
Ender var forsynet med Skovlhjul. De Skibe, der Aar 204 f. Kr. førte den
romerske Hær under Claudius Caudex over til Sicilien, vare netop af dette
Slags. Man ser altsaa, at Skovlhjulene ere en meget gammel Mekanik.
Allerede for mere end tre Hundrede Aar siden skal en Spanier ved
Navn Blase o de Garay være optraadt med en Hjulbaad, som bevægedes
ved Hjælp af »kogende Vand«, og som han i Aaret 1543 fremviste for Karl V.
i Barcelonas Havn., Denne Fremtoning stemmer dog kun saa lidet overens
med den Tids Kjendskab til Fysik og Mekanik, viser sig og forsvinder saa
pludseligt som et Meteor, at det næppe er muligt at tillægge den Betydning
af noget, der virkelig er hændet. laltfald danner den ikke noget Led i
Dampskibets Udviklingshistorie, og vi behøve derfor ikke her at beskjæftige os
nærmere dermed.
En mere haandgribelig Skikkelse fik Dampmaskinen ved Pap in, en
Mand, hvem man ikke kan frakjende store Kundskaber og frugtbare Ideer,
og som, ved den efter ham benævnede Dampkoger (»Papins Gryde.,«, se III.
Bind), allerede Aar 1702 beviste, at han havde en rigtig Opfattelse af
Vanddampenes Spændstighed. Han var sikkert den Første, der lod et solidt
Stempel med tilhørende Stempelstang bevæge sig i en oventil aaben Cylinder. For
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
