Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dampskibet - De første Forsøg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
DAMPSKIBET. PAPINS FORSØG.
at løfte dette Stempel, der atter skulde føres ned ved Trykket af den
atmosfæriske Luft, anvendte han først Krudt men senere Vanddampe, som bleve
dannede af noget Vand paa Bunden af Cylinderen, der ophededes ved Ild,
som blev tændt under den. Ved at indsprøjte koldt Vand opnaaede han at
fortætte (kondensere) Vanddampene og derved samtidigt at faa Stemplet til
at gaa ned igjen. Denne Mekanisme arbejdede imidlertid altfor langsomt og
Papin gik derfor et Skridt videre, idet han lod Dampen udvikles i en særlig
Beholder ved Siden af Cylinderen, saaat den altsaa traadte fuldt færdig ind
under Stemplet. Efter nogle Meddelelser skal Papin, da han først var naaet
saa vidt, være gaaet endnu et Skridt videre. og. have opfundet den
dobbelt-virkende Mekanisme, der vexelvis leder Damp ind paa begge Sider af Stemplet,
og som derefter lader den slippe bort, saasnart den er bleven benyttet.
Papins Forsøg synes at have indskrænket sig til mindre Modeller.
I Aaret 1681 udgav »The Royal Society« i London et af Papin
forfattet Skrift om at bevæge Skibe ved Damp; han angav den rette Maade,
hvorpaa Stemplets frem- og tilbagegaaende Bevægelse kunde forvandles til en
omdrejende ved nemlig at anbringe Forbindelsesstang og Krumtap, og herved
blev Dampkraften anvendelig til Drivning af alle Slags Maskiner. Papin havde
dog sin Tanke nærmest henvendt paa at bevæge Skibe, og, ved at antyde
Muligheden af ved Dampens Hjælp at »sejle imod Vinden«, søgte han at
vække sine lunkne Samtidiges Interesse for Sagen. I Aaret 1707 var han
kommen saa langt, at han kunde anstille et virkeligt Forsøg: paa en lille
Baad med Skovlhjul gik han nemlig ned ad Floden Fulda fra Kassel til
Mün-den, men her skulle Skipperne, der frygtede for at faa en farlig Medbejler,
have hindret ham i at løbe ud i Veseren, ja endog have været saa raa at
ødelægge hans Baad. Her maa dog tilføjes, at der endnu hviler et tæt Slør
over Papins Historie. I Almindelighed antager man, at han er død kort Tid
efter i Marburg, Aar 1710; Franskmændene mene derimod, at han har
begivet sig til England, og at han er død der, efterat Englænderne først havde
tilegnet sig hans Opfindelser. Herimod maa dog indvendes, at Papin slet
ikke gjorde nogen Hemmelighed af sin Opfindelse, og at Englænderne derfor
slet ikke havde behøvet at tilliste sig den.
Fra Begyndelsen af det 18de Aarhundrede at regne har England været
Hovedpladsen for Dampmaskinens Udvikling, og vi se atter her den gamle
Regel komme til Gyldighed, at nye Opfindelser kun naa deres fulde Udvikling,
hvor de afhjælpe en tilstedeværende Trang. I de engelske Kuldistrikter vare
dengang allerede mange Gruber saa dybe og Vandtilløbet som Følge deraf saa
betydeligt, at det ikke længere kunde betale sig at bearbejde dem.
Newco-mens Maskine, der vil blive nærmere omtalt i næste Bind, kom derfor som
en virkelig Frelser i Nøden, skjøndt den var i høj Grad ufuldstændig. Den
blev snart, almindelig anvendt i Kulgruberne, og Dampen benyttedes saaledes
først til at drive Pumpeværk — til at anvendes som Drivkraft for Skibe var
den nye Maskine altfor kluntet, altfor stor og altfor meget kulforbrugende,
selv efter at Watt havde foretaget saadanne Forbedringer ved Dampmaskinen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
