Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dampskibet - De første Forsøg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236 DAMPSKIBET. DE FØRSTE FORSØG.
Hjulaxel med to Krumtapper, der dreves af to Dampcylindre, men derimod kun
et eneste Skovlhjul, der var anbragt i den ene Ende af Skibet (Fig. 108). Det
var bestemt til Bugserdamper paa Kanaler, men alle Kanalejere modsatte sig,
at det blev anvendt, fordi de frygtede for, at Kanalernes Sider skulde lide
Skade af det Bølgeslag, Hjulets Omdrejning vilde fremkalde. »Charlotte
Dundas« blev saaledes aldrig benyttet, og man glemte snart dets Existens.
Kansleren Livingston i New-York hørte til de Amerikanere, der
med en ualmindelig Interesse havde fulgt Dampskibssagen, fordi de maaske
anede, hvilken overordentlig Betydning den vilde kunne faa for den unge Stat.
Han lod de forskjellige Forslag prøve efterhaanden som de fremkom: de
Resultater, han kom til, vare ikke videre lovende, men han opgav dog aldrig
Troen paa Muligheden af at virkeliggjøre Ideen.
I Aaret 1801 var Livingston i Paris som Afsending fra sit Land, og
her traf han sammen med den unge Maler og talentfulde Ingeniør Robert
Fulton, der havde opholdt sig flere Aar i Frankrig og England, og som nu
stod i Begreb med at tiltræde Hjemrejsen til sit Fædreland. Fulton havde
forgjæves tilbudt Industrien forskjellige Opfindelser, var fremkommet med
Forslag til adskillige tekniske Foretagender og havde henvendt sig til den franske
Regering med et undersøisk Fartøj, hvorfra en Kanon kunde afskydes under
Vandet, og som viste sig brugbart ved de Forsøg, der anstilledes dermed —
men hans Tilbud blev dog omsider forkastet af den franske Regering.
Livingston overtalte ham nu til at udsætte sin Hjemrejse og til at
arbejde paa en Løsning af Dampskibsproblemet: han vilde selv forstrække ham
med de nødvendige Penge. Den 9de August 1803 var Baaden færdig: den
blev prøvet paa Seinefloden og viste sig saa let.at styre og saa hurtig, naar
den sejlede op imod Strømmen, »at kun en god Fodgænger« — som det
hedder i en foreliggende Beretning — »var i Stand til at følge med paa
Flod-breden.« Med Strømmen var Dampbaadens Hastighed naturligvis betydeligere.
Den nye Opfindelse gjorde dog ikke stort Indtryk paa Pariserne, der dengang
befandt sig i en stadig Sejrsrus, og selv Bonaparte erklærede hele Sagen for
Charlatanen og vilde slet ikke skjænke den nogen Opmærksomhed.
Fulton og Livingston besluttede sig nu efter disse fejlslagne
Forhaab-ninger til at forlægge Skuepladsen for deres videre Forsøg til Amerika, hvis
store Floder og Søer iøvrigt egnede sig godt hertil. Da Fulton klart havde
indset, at Grunden til de tidligere mere eller mindre uheldige Resultater
hovedsagelig laa i, at Dampmaskinerne vare mangelfulde og altfor svage, henvendte
han sig til Datidens mest ansete Firma Boulton og Watt for at faa en
saadan Maskine, som han ønskede. I Oktober 1806 kom den til New-York, og
man skred da ufortøvet til at bygge et Dampskib. Det nye Skib, »Clermont«,
en Kæmpe i Sammenligning med alle sine Forgængere, var 133 Fod lang,
havde en Drægtighed af 3200 Centnær (160 Tons) og en Maskine paa 18
Hestes Kraft.
Fultons Landsmænd viste samme Mistillid som Almenheden i den gamle
Verden; der var næppe ti Mennesker, som troede paa Muligheden af et
hel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
