Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dampskibet - Reaktionsdampere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
REAKTIONSDAMPERE.
udenfor men inden i selve det Legeme, der er sat i Bevægelse, midt imod
Aabningen, og Alt, hvad der besværliggjør Udstrømningen, maa blive en
Hindring for Bevægelsen.
Hvad nu særlig Reaktionsdamperen angaar, da bevæges den ved
ligesom at suge sig frem i Vandet. Jo lettere Vandet derfor kan stødes ud agter,
jo mindre Modstand bliver der imod Vandets Indsugning gjennem den forreste
Aabning, og af denne Grund bør Vandets Udstøden agter finde Sted over og
ikke under Vandlinien.
Reaktionsskibets egentlige Opfinder er Ingeniøren R. W. Ruth ven i
Edinburgh; thi det er ham, der har udviklet Principet saa meget, at der kan
være Tale om at anvende det i Praxis. Allerede i Aaret 1851 anstillede han
Forsøg med en lille Damper, der var 30 Fod lang, og hvis Maskine blot havde
2 à 3 Hestes Kraft, og disse Forsøg faldt i det Hele taget ret godt ud; thi
den lille Baad opnaaede en Hastighed af omtrent 8 engelske Mil i Timen.
Støttet paa de indhøstede Erfaringer byggede den tyske Ingeniør A. Seydell
nogle Aar derefter (1856) og med den preussiske Regerings Understøttelse,
en Reaktionsdamper, »Albert«, der havde en Maskine paa 30 Hestes Kraft,
og som i flere Aar til almindelig Tilfredshed gik paa Oder mellem Stettin og
Schwedt. I Seraing i Belgien byggedes der ogsaa en Jernreaktionsdamper,
beregnet paa Scheldefart. Denne Baad, der var 133 Fod lang og som blev
færdig Aar 1862, tilfredsstillede enhver billig Fordring og kunde i Hastighed
maale sig med en Hjulbaad med Maskine af samme Styrke. I April 1866
anstillede man nye Forsøg i England med en lille Reaktionsdamper
»Nauti-lus«, og da disse lykkedes, besluttede man at bygge en pansret
Jernkanon-baad, »Waterwitch« efter dette System. Dette Skib er 151 Fod langt, 30
Fod bredt med et Dybgaaende af 11 Fod og 777 Tons drægtig. Dets
Maskiner have tilsammen 167 Hestes Kraft. Det har et 4^2 " tykt Panser, og
selve Skibet kostede 775,440 Kroner, Maskinen 245,556 Kroner, hvorimod en
almindelig Skruekanonbaad af samme Størrelse, Panser og Maskine kostede
833,958 Kroner, men Maskinen kun 141,642 Kroner; den hydrauliske
Reaktionsmaskine var saaledes ikke saa lidt kostbarere. Ved Sammenligning mellem
»Waterwitch« og en Skruekanonbaad af samme Størrelse, Konstruktion og
Maskinkraft viste det sig, at begge Systemer vare omtrent lige gode, thi begge
Skibene tilbagelagde omtrent 9 engelske Mil i Timen. »Waterwitch« var dog
i nogle Aar ikke videre paaagtet; men den store Udvikling, som Søminevæsenet
har taget, har paany henledet Opmærksomheden, paa Reaktionsdamperen, hvor
Motoren er langt mindre udsat end i Skrueskibet, og hvor man desuden kan
benytte den fremdrivende Kraft til tillige at holde Skibet flot, naar en Mine
eller et Vædderskibs Spore har boret et Hul i Bunden. I den seneste Tid
bar derfor det engelske Admiralitet besluttet at anstille fornyede Forsøg med
»Waterwitch«.
Reaktionsskibets Konstruktion var allerede givet ved Ruthvens Model.
Vandets Indpumpning og Udpresning bør ikke ske ved Hjælp af en frem- og
tilbagegaaende Stangpumpe men ved en Centrifugalpumpe, der jo virker uafbrudt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
