Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dampskibet - Reaktionsdampere - Brændsel for Dampskibe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258 REAKTIONSDAMPERE. BRÆNDSEL FOR DAMPSKIBE.
Disse og endnu flere Omstændigheder, der tale til Fordel for
Reaktionsskibet, synes at maatte sikkre det en Plads, ialtfald ved Flod- og Kanalfart.
Paa søgaaende Skibe vilde det være nødvendigt paa en eller anden Maade
at lade Rørene udmunde under Vandfladen, forat den udsprøjtede Vandmasse,
naar Skibet ruller, ikke skulde komme til at virke højst forskjelligt eftersom
Udkastningen foregik snart over, snart under Vandgangen, saa meget mere
som Kraftudviklingen i dette Tilfælde vilde blive svag paa Skibets ene Side,
medens den vedligeholdt samme Styrke paa den anden Side, hvor Røret ikke
kom til at dukke under Vandet, og dette vilde medføre Ulemper med Hensyn
til Skibets lige Gang.
Brændsel for Dampskibe. Det vigtigste Brændselsmateriale for
Dampmaskiner er uden Tvivl Stenkul; tillands anvendes ogsaa andre
Brændsels-stoflfer saasom Brunkul, Tørv og Brænde, men disse lade sig ikke ret vel
benytte ombord paa søgaaende Skibe, fordi de fordre altfor stor Plads i Forhold
til den Varmemængde de afgive ved Forbrændingen, og hver Kubikfod Rum
er af stor Værdi ombord paa et Skib. I de amerikanske Floddampskibes
første Tid fyredes der under Kjedlen med Brænde, der havdes for saa godt
som Intet, da de mægtige Skove langs Bredderne tilbøde uudtømmelige
For-raad; ved Anløbsstationerne etablerede der sig Brændehandlere, hos hvem Skibet
kunde faa, hvad det behøvede til næste Station, og blandt Passagererne var
der altid Folk nok, som vare villige til at hjælpe med ved Indladningen af
Brænde, imod at faa Tilladelse til at rejse frit. Nu bruge dog navnlig de
store Floddampere Kul og ikke Brænde, vel nemlig for at indvinde den Tid,
der ellers gik tilspilde ved Indladningen.
Man har imidlertid længe stræbt at finde et Brændselsmateriale, som
dels var billigere, dels mindre fordringsfuldt med Hensyn til Plads, end
Stenkul, og Problemet synes at være løst ved Anvendelse af Stenolie
(Petroleum). Man har anstillet mange Forsøg i denne Retning, navnlig i England
og Amerika, og de ere faldne heldigt ud.
Man har navnlig tænkt sig at anvende de Stenoliearter, der paa Grund
af den ene eller den anden Omstændighed ikke ret vil kunne benyttes som
Belysningsmateriale og derfor kunne faas billigere. Spørgsmaalet, der skulde
løses, var nu navnlig dette: hvorledes Forbrændingen skulde bringes til at
foregaa paa den heldigste Maade; dette Spørgsmaals praktiske Løsning lod
vente længe paa sig, men man har dog nu nyliß udfundet, hvorledes Stenolien
med Lethed kan anvendes under enhver almindelig Dampkjedel: man lader
overhedede Vanddampe træde med ind i Forbrændingsprocessen. Dampen
selv kan naturligvis ikke brænde; den vilde tvertimod ved Afkølning
besværlig-gjøre Forbrændingen, hvis den ikke var overhedet og derved bragt i en
saa-dan Tilstand, at den forholder sig som enhver anden tør Gas. Dens Virkning
kan saaledes kun være en passiv, det vil sige som et fordelende og opløsende
Mellemleds: den giver Atomerne en friere Bevægelse og muliggjør derved en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
