- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 2. Samfærdselsmidlerne fra de ældste Tider indtil Nutiden /
269

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Søfartens Udvikling og Skibet i Krigens Tjeneste - Søfarten i Oldtiden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SØFARTEN I OLDTIDEN.

269

og Forraadskamre; langs begge Sider var der anbragt Bænke til Rorkarlene,
hvortil disse vare lænkede, hvis de vare Slaver (Heloter) , og mellem
Bænkene var der en Gang fra for til agter. Den underste Række Rorkarle
kaldtes Thalamiter, den mellemste T^gUer og den øverste Thraniter. Af en af
Aristofanes Disciple omtales, at Thalamiterne fik mindre Lønning end de andre
Rorkarle, fordi deres Aarer vare kortere og nærmere Havet end deres
Kammeraters. De andre Rækker have altsaa maattet ligge højere, og der omtales

ogsaa, at de Saarede ere bievne lagte ned mellem den underste Række
Rorkarle. Naar der imidlertid tales om Galejer med 40 Rader Aarer, saa kan

der hermed ikke menes 40 Rækker over hverandre. Man har antaget, at

Aarerne viste ud igjennem Porte, der vare saa store, at flere Aarer kunde
vises ud ad den samme Port, og at man saaledes paa en eller anden Maade
naaede saa store Tal som det ovennævnte. Portene laa da ikke lige over
hverandre, men skraat, for ikke at svække Skibets Styrke. — Aarerne viste

Fig. 124. Romersk Galej. (Efter Mosaik fra Pompeji.)

ud gjennem Huller i Skibssiden, og omkring disse Huller var der Læderposer,
for at forhindre, at Bølgerne sloge ind i Skibet. Aarerne hvilede dog
undertiden paa en fremspringende Vinge, og herude var da Skibets faste Brystværn
rejst. Galejerne havde i Reglen en Mast, som dog blev lagt ned, naar Skibet
gjordes klart til Kamp. Først i en sen Periode omtales der faste
Marine-etablissementei’ hos Romerne; et vigtigt Værft fandtes saaledes ved Neapel.
Deres Flaader bleve tidligere byggede i en utrolig kort Tid.

Med det romerske Riges Forfald synes ogsaa Søkrigsvæsenet at være
standset noget i sin Udvikling, dog har endnu det østromerske Rige været i
Besiddelse af Krigsflaader. Galejerne benævnedes da Dromonder, der vare lette
og hurtige. Kejser Leo (i det 9de Aarh.) taler saaledes om saadanne Skibe
der skulde have to Rækker Aarer, den ene over den anden, 25 Bænke i hver
Række, og at der skulde være 100 Rorkarle, som tillige vare Soldater. Han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/2/0279.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free