Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Søfartens Udvikling og Skibet i Krigens Tjeneste - Søfarten i Oldtiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
SØFARTEN I OLDTIDEN.
der hældede skraat forover, og paa hvis Top der hang en spids og svær
Jernvægt, som borede sig ned i det fjendtlige Skibs Dæk, naar man lod Masten
falde forover; med Masten fulgte en Bro, ad hvilken de romerske Krigere
kunde trænge over paa Fjendens Dæk. Senere vandt Romerne mange Sejre
tilsøs i de puniske Krige, og da Karthagenienserne i Aaret 210 maatte
udlevere deres Skibe paa 10 nær, vare Romerne Herrer i Middelhavet.
De romerske Krigsgalejer, som efterhaanden udvikledes til stor
Fuldkommenhed, dannede Grundlaget for Middelalderens Krigsflaader paa
Middelhavet. De vare af en meget langstrakt Form, 8 à 10 Gange saa lange som
brede; de største havde en Længde af henved 150 Fod (de græske synes at
have været noget større). Benævnelsen paa de forskjellige Slags Galejer
rettede sig efter Aarerne; men alle Oldtidens Forfattere, der aabenbart ikke
have været meget søkyndige, ere noget utydelige i dette Punkt, hvorfor de
Fig. 123. En Galej, efter et Basrelief, fundet i Akropolis.
Lærde ogsaa senere have været uenige om, hvorledes Benævnelserne uniremes,
biremes, triremes, quadriremes, quinqueremes skulle forstaas. Rimeligst er det
dog, at man dermed har ment Antallet af Aarerækker. Uniremes eller moneres
havde altsaa en enkelt Række Aarer paa hver Side, biremes 2, triremes 3,
quadriremes 4 og quinqueremes 5. I disse sidste have sandsynligvis Rorkarlene
være anbragte trappevis over hverandre. Paa et Basrelief, som 1852 er
fundet i Akropolis, er der tydelig vist, hvorledes Aarerne have været anbragte
(Fig. 123), og denne Galej har altsaa været en trireme eller triere, hvorimod der
fra Pompeji haves nogle Mosaikbilleder, der fremstille moneres (Fig. 124—125).
Galejerne havde kun et ringe Dybgaaende og vare temmelig fladbundede,
saaledes at de let kunde trækkes paa Land, hvilket bl. A. omtales i Cæsars
Kommentarer, idet han efter Overfarten til England trak hele sin Flaade paa
Land og forskandsede Skibene i sin Lejr. Under Dækket fandtes Kahytter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
