- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 2. Samfærdselsmidlerne fra de ældste Tider indtil Nutiden /
276

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Søfartens Udvikling og Skibet i Krigens Tjeneste - Skibene i Middelalderen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

276

SKIBENE I MIDDELALDEREN.

Længde, bleve nu forsynede med 3 Master og Dæk og benyttedes som
Lastdragere.

Fustierne vare ligeledes lette Fartøjer, som havde Porte til enkelte
Aarer i den forreste Halvdel, men til dobbelte Aarer i den agterste Halvdel.
De benyttedes navnlig til Rekognoscering.

Englænderne og Hollænderne havde paa dette Tidsrum endnu ikke
nogen videre udviklet Søkrigsmagt. Det var egentlig først under Dronning
Elisabeth og under den hollandske Opstand, at disse Landes Flaader begyndte
at udvikle sig til det høje Standpunkt, som de senere skulde
indtage. At der dog ikke fattedes Krigsskibe i England, kunne vi se af
om-staaende Afbildning (Fig. 132). Disse Skibes Former have været temmelig
plumpe, Rejsningerne mindre haandterlige, og de have vistnok ikke været

Fig. 131. Galease fra det lßde Aarhundrede.

gode Søskibe. Heller ikke i Frankrig stod Sømagten videre højt i
Middelalderen, og vi have set, at f. Ex. Ludvig den Hellige maatte fragte italienske
Skibe til sit Korstog.

Naar og hvorledes det egentlige Sejlskib er opstaaet, kan ikke
bestemt paapeges. Allerede i Oldtiden bleve Handelsskibene, Rundskibene, ofte
fremdrevne udelukkende ved Sejl, og efterhaanden som Menneskekraften blev
kostbarere blev det selvfølgelig mere nødvendigt, navnlig for Koffardiskibe, at
drage sig Vindens Kraft til Nytte i Stedet for den kostbare Aarekraft, der
dog, som vi have set, endnu i lang Tid anvendtes paa Krigsgalejerne, da
Folkene her, som vare Forbrydere eller Krigsslaver, ikke kostede Staten synderligt.

I det 14de, 15de og 16de Aarhundrede vare Karrekerne eller
Car-raquerne de vigtigste Sejlskibe, og de kunde ofte lade 400 Tons. I det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/2/0286.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free