Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Søfartens Udvikling og Skibet i Krigens Tjeneste - De store Opdagelsesrejser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER.
283
de Leon (Florida), Balboa (Panamatangen og det stille Ocean), Magelhaens
(den første Jordomsejling), Hernando Cortez (Mexiko), Pizarro (Peru).
Alle disse Opdagelser, der fulgte hurtigt efter hverandre, satte Europa
i en feberagtig Uro. Tørst efter Guld og Længsel efter Eventyr lokkede en
stor Mængde til de nye mærkværdige Lande, hvor man efter de urigtige
Meddelelser, der vare naaede til den gamle Verden, drømte sig et paradisisk Liv
uden Arbejde og Nød og med Overflod af alle Slags Nydelser. Illusionen
tabte sig dog snart, og Krig og Sygdomme gjorde Ende paa mange af disse
Eventyreres Liv. Udvandringen tiltog desuagtet bestandigt, og, efterat man
havde vidst at begrænse sine Fordringer,
begyndte der en ret livlig Udvexling af Varer
mellem de to Verdensdele.
Man søgte bestandigt flere nye Veje
til Amerika, stræbte at naa Indien først
gjen.-nem Nordvestvejen, derpaa gjennem
Nordostvejen, og vendte sig derefter med Iver til
Udforskning af det mindre bekjendte Sydhav.
Allerede nu begyndte der at danne sig
Kolonier, der i Aarenes Løb enten have
udviklet sig til selvstændige Stater eller endnu
betragtes som værdifulde Rigdomskilder for
Moderlandet. Frankrig satte sig fast i
Ka-nada og i Louisiana, England i de Landsdele,
der senere kom til at udgjøre de mægtige
nordamerikanske Fristater; Spanien oprettede
Riger i Central- og Sydamerika, hvilke først
i Begyndelsen af vort Aarhundrede udviklede
sig til selvstændige Republiker. Den
vestindiske Øverden blev delt mellem alle de
nysnævnte Nationer.
Paa Afrikas Kyster opstod der en hel Række Handelsfaktorier, der
dog aldrig antoge Karakteren af Kolonier paa Grund af det usunde Klima.
I Ostindien søgte Englændere, Hollændere og Portugisere at fortrænge
hinanden, indtil de førstnævnte endelig bleve Herrer over disse vidtstrakte
Landsdele, medens Hollænderne satte sig fast i den østasiatiske Øverden med
alle dens Rigdomme.
Krigene i Europa i det 17de og 19de Aarhundrede havde til Følge at
Kolonierne ofte kom til at skifte Herrer. Med den nye Aand, der nu lidt
efter lidt kom til at gjennemtrænge Nationerne, opgav man ogsaa den
ødelæggende og uretfærdige Kolonialpolitik, der havde til Formaal at anvende
Koloniernes Kræfter udelukkende til Moderlandets Fordel; i enkelte Stater —
f. Ex. i Spanien — følges denne Politik dog endnu.
I de forskjellige Kolonisations-Foretagender tog ogsaa Danmark Del,
om end kun paa en meget beskeden Maade; 1671 blev St. Thomas i Vest-
Fig. 135. Kolumbus’ Skib.
(Efter en gammel Afbildning.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
