Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Søfartens Udvikling og Skibet i Krigens Tjeneste - De store Opdagelsesrejser - Forbedringer i Skibenes Bygning og Udrustning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
DE STORE OPDAGELSESREJSER. FORBEDRINGER I SKIBENES BYGNING OG UDRUSTNING.
indien tagen i Besiddelse af det danske guineisk-vestindiske Kompagni; 1684
blev St. Jan tagen i Besiddelse, men først i 1716 besat med Kolonister fra
St. Thomas. Den 0 havde først været hollandsk og derefter engelsk
Ejendom. St. Croix var allerede i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede
koloniseret af Hollænderne, som kort efter bleve fordrevne af Englænderne; 1650
blev Øen spansk og nogle Aar efter’ fransk, men i 1733 blev Øen kjøbt af
det dansk-vestindiske Kompagni. Siden den Tid have disse tre Øer været
danske, undtagen fra 1807—14, da Englænderne holdt dem besatte. Som for
andre Lande har ogsaa vore Kolonier været af Vigtighed for Flaaden, da et
dansk Krigsskib tidligere blev sendt ud hvert Aar som Vagtskib ved Øerne.
Ogsaa paa Guineakysten og i Ostindien har Danmark havt Smaakolonier.
Det umaadelige Opsving, som de ovennævnte Opdagelsesrejser havde
givet Søfarten, maatte nødvendigvis medføre Forbedringer ved selve
Skibene. Jo mere Sejlkraften bfev benyttet, jo bedre bleve ogsaa Sejlene
indrettede, ligesom ogsaa Rejsningernes Højde efterhaanden forøgedes, for at man
kunde udføre hurtigere Rejser. Endelig gjaldt det om at kunne indlade
saa-meget som muligt af de fjerne Landes Rigdomme og Handelsprodukter, og
Skibenes Størrelse blev derfor bestandig forøget, saaledes at Middelstørrelsen
af de europæiske Koffardiskibe nu er omtrent 200 Tons, Skibe paa 1000 Tons
ere ikke nogen Sjeldenhed, og et og andet Skib naar endog op til en
Drægtighed af 5000 Tons.
I Slutningen af det 16de Aarhundrede havde Skibene en saadan Form
og vare taklede paa en saadan Maade, at de allerede dannede Grundlaget for
de senere Tiders Sejlskibe. Karavellernes Rejsninger forandredes efterhaanden
saaledes, at der kom Bramsejl paa begge de forreste Master, at der anbragtes
et Mærssejl paa den tredie Mast, og at der forude under Sprydet anbragtes
et Sejl paa en Raa, som kaldtes Blinderaaen; Skibe med en saadan
Tiltak-ling brugtes i Norden i det 16de Aarhundrede. I det 17de Aarhundrede
bortfaldt den agterste Mast, Papegøjemasten, og den underste Del af
Latinsejlet paa Mesansmasten blev bortskaaret. Endvidere blev der rejst en lille
Mast forude paa Sprydet,’ og paa denne Mast blev der hejst et Sejl, der
straktes ned til Blinderaaen. I det 18de Aarhundrede blev denne Mast atter
borttaget, en Klyverbom anbragtes i Stedet for som Forlængelse af
Boug-sprydet, og der blev anbragt Stagsejl mellem Forrejsningen og Sprydrejsningen.
Den lange Raa, hvorpaa Mesans-Latinsejlet var anbragt, blev ombyttet med
en Gaffel paa Masten, og imellem denne Gaffel og en saakaldet Mesansbom
under Sejlet blev nu Mesanen udspændt. Læsejl vare allerede indførte i det
16de Aarhundrede til med gunstig Vind at udspiles ved Siden af de underste
Sejl; i det 17de Aarhundrede ere vistnok Læsejl til Mærssejlene indførte.
Rejsningen paa den agterste Mast blev i det 18de Aarhundrede forsynet med
Bramsejl ligesom paa de andre Topper. I Slutningen af forrige Aarhundrede
blev der ogsaa paa alle Master anbragt Bovenbramsejl over Bramsejlene, og
Sejlskibet var saaledes blevet udviklet til dets nuværende høje Standpunkt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
