Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Søfartens Udvikling og Skibet i Krigens Tjeneste - Krigsskibe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRIGSSKIBE.
287
Skib med samme Slags Kanoner, og Skibene bleve derefter inddelte i
for-skjellige Klasser efter det forskjellige Kanonantal og Kaliberens Størrelse. I
dette Aarhundrede gik man endog i mange Mariner saa vidt, at alle Skibe
bevæbnedes med samme Kaliber Kanoner, hos os 30pundige, saaledes at
Linieskibe havde meget lette og korte 30pundige paa Dækket, meget tunge og
lange paa det underste Batteri. Der blev herved opnaaet en større Lethed
i Krudtlangning og Skarplangning o. s. v. • men dette System er nu kuldkastet
ved Indførelsen af de kolossale Kanoner, som Pansringen har nødvendiggjort.
— Det er navnlig den franske Marine, der har anvendt Videnskaben i
Søkrigsvæsenets Tjeneste, om end Spanierne maaske have gjort det første Skridt;
derimod have Englænderne bedst forstaaet at lade Theori og Praxis gaa Haand
i Haand, og heri, i Forbindelse med den Omstændighed, at det engelske
Fig. 138. Galej fra det 17de Aarhundrede.
Folk til alle Tider har indset, at dets Ørige kun kan forsvares med en
kraftig Flaade, ligger Grunden til det Herredømme, som England i de sidste
Aarhundreder har udøvet paa Havet.
Linieskibene inddeltes i den franske Marine i det forrige Aarhundrede
i 4 Klasser, nemlig Tredækkere paa 90 à 110 Kanoner og Todækkere paa
80, 74 og 64 Kanoner. Tredækkerne førte paa det underste Batteri 30 Stykker
36pundige Kanoner, og paa de andre Dæk henholdsvis 24pundige, 12pundige
og 8pundige Kanoner. De andre Klasser Linieskibe havde forholdsvis
svagere Skyts.
Trods Sejlkraftens og Kanonernes Indførelse vedblev Galejen dog at
spille en vis Rolle som Søkrigsmateriel lige ind i vort Aarhundrede, navnlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
