Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Søfartens Udvikling og Skibet i Krigens Tjeneste - Danmarks og Norges Søvæsen i den nyere Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANMARK OG NORGE I DEN NYERE TID. ^91
Mands Besætning, og som altsaa ikke synes at have været videre stort, næppe
større end vore sidste Sejlfregatter. Kristian IV. indførte Brugen af Modeller
til at bygge efter.
I dette Tidsrum blev der ikke sjeldent kjøbt Skibe fra Holland, der
da var i sin Giandsperiode som Sømagt. Saaledes blev i 1649 Orlogsskibet
»Friedrich« kjøbt der for 120,000 Rdlr. Dette Skib var 148 Fod langt
over Stævnene og 40 Fod bredt, 151/« Fod højt i Lasten og 7 Fod mellem
Dækkene. Det havde paa underste Batteri 32 Porte, paa øverste Batteri 30,
paa Bakken eller Forkastellet 12, paa Skandsen eller Agterkastellet 12, i
Galleriet (ovenover Skandsen) 4 til Sideskyts og 4 Porte i Forsiden. Det
førte paa underste Batteri 8 Trekvart Kartover (36pundige), 20 Halvkartover
(24pundige) og 2 Bomslanger; paa øverste Batteri 28 12pundige Kanoner;
paa Skandse og Bak 20 6pundige Kanoner og endelig i Galleriet 8 4pundige
Kanoner, ialt 86 Kanoner. Bemandingen bestod af 250 Officerer og Matroser,
84 Konstabler og 100 Soldater. I Søgang kunde det underste Batteri ikke
bruges, og Skibet kunde da heller ikke vende. Dette Skib giver en Ide om
Størrelsen af de Krigsskibe, der dengang brugtes i hele det nordlige Europa,
og man ser, at de i Forhold til deres Størrelse vare meget kraftigt armerede.
Curt Adelaer, der fra 1663 indtil sin Død 1675 stod i Spidsen for den
danske Marine, arbejdede med Iver paa at indrette den efter hollandsk
Mønster, medens Niels Juel, der fra 1657 til 1675 var Holmens Chef, ikke var
enig med ham heri, da han mente at kunne undvære de Fremmede, hvad han
da ogsaa selv viste paa en glimrende Maade ved sine Sejre over de Svenske.
Tvistighederne mellem disse to Mænd gavnede ikke Skibsbyggeriet herhjemme.
De fleste Skibe kjøbtes i Holland, deriblandt flere omdannede Koffardiskibe.
1 det Hele maa man sige, at Skibsbyggeriet dengang stod paa et højere
Standpunkt i Sverig end i Danmark. Det største Skib i Norden var da den svenske
Tredækker »Stora Kronan«, der havde en Længde af 169 Fod, en Brede af
41 Fod og en Besætning at 840 Mand. Det førte paa underste Batteri 12
36pundige, 16 30pundige, 4 24pundige og 2 12pundige Kanoner, paa mellemste
Batteri 36 24pundige, paa øverste Batteri 36 12pundige og endelig paa Skandse,
Bak og Hytte 20 6pundige Kanoner, altsaa 126 Stykker Skyts. Dette Skib
synes saaledes at have været overlæsset med Kanoner, hvilket ogsaa bevirkede,
at Skibet i en Byge krængede over og gik tilbunds strax i Begyndelsen af
Slaget under Øland den 1ste Juni 1676*). Til Sammenligning kan tjene, at
Tredækkeren »Christianus Qvintus«, som var Niels Juels Admiralskib i Slaget
i Kjøgebugt den 1ste Juli 1677, havde en Længde af 160 Fod og en Brede
af 40 Fod. Den havde paa underste Batteri 14 24pundige Metalkanoner og
12 18pundige Jernkanoner; paa mellemste Batteri 12 18pundige Metalkanouer
o; 12 12pundige Jernkanoner; paa øverste Batteri 20 Spundige Metalkanoner
og endelig paa Skandse, Bak og den øverste Hytte 10 4pundige Metalkanoner,
*) l Tromps officielle Rapport siges det, at Skibet var armeret med 134 Metalkanoner, og at
det kæntrede og strax derpaa sprang i Luften.
19*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
