Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Søfartens Udvikling og Skibet i Krigens Tjeneste - Danmarks og Norges Søvæsen i den nyere Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
DANMARK OG NORGE I DEN NYERE TID.
2 Skrastykker, 2 Spundige Kielstykker og 2 lpundige Falkonetter, i det Hele
altsaa 86 Kanoner; dog angives Skibets Bestykning lidt forskjellig paa
forskjellige Togter, ligesom dets Bemanding varierer mellem 567 og 607 Mand.
At der stadig blev benyttet et forholdsvis betydeligt Antal
Defensions-skibe, kan ses af en Flaadeliste for 1674, ifølge hvilken den dansk-norske
Flaade bestod af 33 Skibe paa mellem 18 og 102 Kanoner, medens der
raa-dedes over ikke mindre end 46 Defensionsskibe, af hvilke 19 endog førte 34
Kanoner hver. Af disse Skibe stillede Bergen 13, Kjøbenhavn 12, det
ostindiske og det vestindiske Kompagni hver 5, Throndhjem 5, Kristianssand,
Langesund, Bragnæs, Skeen, Nyborg og Aalborg hver 1. Paa samme
Tidspunkt bestod Koffardiflaaden af 2196 Skibe og Fartøjer, hvoraf 1011 hørte
hjemme i Norge, 406 i Jylland, 282 i Sønderjylland og Holsten, 278 i
Sjælland, 141 paa Lolland og Falster og 78 i Fyen.
Paa denne Tid bliver det almindeligt at medgive hver Flaade nogle
Brandere, o: Skibe, fyldte med meget brændbare Sager, der antændtes, naar
Skibet var haget fast til et fjendtligt Orlogsskib, hvorefter Besætningen
reddede sig i Baade.
I 1677 bestod hele Flaaden af 80 Skibe med 2272 Kanoner og 11,480
Mand; heiaf vare 50 egentlige Krigsskibe, 3 Brandere og Resten
Koffardi-skibe; blandt disse sidste findes flere Jagter med 4 Kanoner og kun 5 Mands
Besætning. I dette Aar bleve Hollænderne helt fortrængte fra Marinen, da
deres Hjælp som oftest kun var af ringe Betydning. De hollandske Chefer
havde nemlig en vis aarlig Akkord for at holde Skibene i Stand og bestemte
Hvervepenge for hver Mand, og de holdt sig derfor saameget som muligt
tilbage, idet de passede, at de Danske stedse kom i den stærkeste Ild.
I Aaret 1679 findes Benævnelsen Barcalonga for nogle henved 100 Fod
lange Fartøjer, der senere kaldtes Snauer, og som meget lignede de sildigere
Tiders Brigger.
Hidtil havde Skibsbyggeriet herhjemme udviklet sig aldeles ad praktisk
Vej; men Claus Judichær, der som Student blev udnævnt til
Vice-Ekvipage-mester paa Holmen den 1ste Juli 1690, og allerede den 10de December 1692
til Ekvipage- og Fabrikmester, bragte Mathematikens og Fysikens
Grundsætninger i videnskabelig Anvendelse ved Skibskonstruktionen; den 6te Oktober
1692 sattes det første paa Nyholm byggede Orlogsskib, »Dannebroge« paa 94
Kanoner, i Vandet. Det er ret interessant at erfare, at det Aaret efter blev
befalet at anbringe en Maskine i dette Skib for at kunne destillere salt Vand
til fersk. Ialt byggedes der i hans Tjenestetid 23 Linieskibe, 9 Fregatter,
6 Skytskibe og 6 Skytpramme foruden endel mindre Fartøjer. Det største
Skib, han byggede, var Linieskibet »Fridericus Qvartus« paa 110 Kanoner.
Dette Skib var imidlertid altfor rankt og derfor tildels mislykket. Han
byggede ogsaa flere mindre Skibe, saaledes i 1715 et Skytskib, »Hjælperen«, af
en særegen Konstruktion. Det var fladt og meget solidt i Bunden, stak kun
71/2 Fod dybt og førte ialt 46 Kanoner, 24pundige paa Batteriet, ßpundige
paa Dækket, og var altsaa, hvad vi kalde en Fregat. Judichær byggede i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
