Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsdampskibe - Hjulskibe og Skrueskibe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300
KRIGSDAMPSKIBE.
sidstnævnte Land en Skruekorvet »Princeton«; i England konstrueredes først
et lille Skrueskib, »Arkimedes«, og derpaa Korvetten »Rattier«; kort efter
løb i Frankrig den første Skruefregat »Pomona« af Stabelen. Af en
Flaade-liste for 1847 ses, at den engelske Flaade talte 166 Dampskibe, hvoraf 29
vare Skrueskibe. (Se nærmere ovenfor under Afsnittet Skrue damp skib et.)
Hvad man vandt ved denne nye Fremdrivningsmaade var for det Første,
at saavel Skruen som Maskinen laa helt under Vand og derved godt
beskyttede mod fjendtlige Kugler. Maskinen var tilmed godt beskærmet ved
Kulkasserne, der laa paa hver Side af den. Dernæst blev hele Skibssiden atter
ligesaa glat som paa Sejlskibene, og man kunde saaledes anbringe kraftige
Sidebatterier ombord. Endelig kunde der sættes ligesaa store Rejsninger i
Skrueskibene som i Sejlskibene, og Skruen ydede, naar den stod stille, mindre
Modstand mod Skibets Fart end Hjulene, saaledes at man i Skrueskibet paa
en heldig Maade forenede Damp- og Sejlkraften, og ikke altid som i
Hjuldamperne behøvede at benytte den kostbare Dampkraft. De første Skrueskibe,
der byggedes, vare derfor Skibe med Auxiliær- eller Hjælpe-Skrue, og man
antog endnu ikke at kunne fremdrive saadanne vældige Kolosser som
Linieskibe ved Damp med en nogenlunde stor Hastighed. Dog anbragte man baade
i England og i Frankrig Hjælpeskruer i flere Linieskibe, men opnaaede kun
en ringe Fart. Da udkastede Prinsen af Joinville i Forbindelse med en ung
fransk Ingeniør, Dupuy de Lorne, Planen til et Skruelinieskib, der skulde være
forsynet med en saa kraftig Maskine, at det for Damp alene skulde kunne
løbe 10 Miles Fart. Efter endel Modstand blev endelig den 7de Februar 1848
Kjølen lagt til »Napoleon« i Toulon, og i 1850 var dette Skib fuldført. Det
var 227 Fod langt, 53V2 Fod bredt, havde et Dybgaaende af 26V4 Fod, førte
92 Kanoner og havde en Maskinkraft af nominelt 960 Hestes Kraft; det
kostede omtrent 3^2 Miil. Kroner. Ved Prøvefarten opnaaede det 12 à 13
Miles Fart. Under Krimkrigen blev det benyttet i det Sorte Hav, og da det
en Dag dampede igjennem Strædet ved Dardanellerne med et endnu større
Skib, Tredækkeren »Ville de Paris«, paa Slæb, medens de engelske
Skruelinieskibe knap formaaede selv at avancere op imod den rivende Strøm, vare
hermed Fuldkraftsskibets Fortrin fastslaaede, saaledes at England ogsaa nu
maatte gaa frem i denne Retning. Hermed var det givet, at Krigsflaadernes
Hovedstyrke for Fremtiden maatte bestaa i Skrueskibe; men disse vare
selvfølgelig kostbarere end Sejlskibene, og de mindre Mariner kom derfor kun
langsomt med. Danmark har saaledes aldrig ejet-noget egentlig
Træfuldkrafts-skib; kun Fregatten »Jylland« nærmer sig i Hastighed til et saadant. Norge
kan derimod siges at besidde et Fuldkraftsskib i den prægtige Fregat »Kong
Sverre« (Fig. 140). Om end disses Skibes Betydning nu er svækket ved
Indførelsen af Panseret, have de dog altid deres Nytte som Øvelsesskibe og Krydsere.
Vi hidsætte i Fig. 141 og 142 Afbildninger af en Skruefregat i lodret og
vandret Gjennemsnit. I Fig. 142 betyder 1 Nedgange, 2 Agterlast, 3
Maskinen, 4 Fyrgraven imellem Kjedlerne, 5 Forlast, 6 Kulkasserne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
